Fremtidens kritiske teknologier kræver stærk grundvidenskab

Men Europa og Danmark sakker bagud på udviklingen af de hardwaretunge, langsigtede og risikofyldte løsninger. Den omdiskuterede Draghi-rapport advarer om, at vi taber terræn til USA og Kina. Vi er tilmed afhængige af deres fremskridt. Spørgsmålet er: Hvordan følger vi med?

Et af svarene er grundvidenskab. Det viser en ny rapport, The Role of Basic Science in Deep Tech, udarbejdet af DTU Entrepreneurship for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab.

Rapporten lander i anledning af denne uges EU-formandskabskonference ASCEND for at give solid dokumentation i debatten om, hvordan vi bedst muligt styrker vores deep tech-løsninger og globale position.

Budskabet står klart: Investeringer i grundvidenskab er blandt de bedste langsigtede investeringer et samfund kan foretage. Teknologier som mRNA-vacciner, kvanteteknologi, diabetesmedicin, penicillin og CRISPR er alle frugter af årtiers grundvidenskab.

Rapporten tre centrale konklusioner er:

1. Langsigtede investeringer og beskyttede rum: Grundvidenskab kræver stabile, langsigtede bevillinger og intellektuel frihed – ikke kortsigtede KPI’er. Uden det rapporten kalder “protected space” risikerer vi at kvæle den nysgerrighedsdrevne forskning, der skaber fremtidens gennembrud.
2. Diversitet i forskning og finansiering: Europas styrke ligger i bredde, ikke i “pick-the-winners”-strategier. Ledende videnskabsnationer har balancerede porteføljer med bredde i fagområder og mange finansieringskilder.
3. Effektiv oversættelse til innovation: Grundvidenskab og innovation er komplementære. Universiteter – og flere andre institutioner – spiller en nøglerolle i at understøtte oversættelsen fra grundvidenskab til deep tech innovation gennem samarbejde, spinouts og stærke økosystemer.

Læs hele pressemeddelelsen og rapporten her