En vigtig medspiller i udviklingen af nye migrænebehandlinger
Over en milliard mennesker på verdensplan lider af migræne. Mange må trække gardinerne for, blive i sengen og sætte livet på standby under et anfald. Det har ikke kun personlige omkostninger, men er også dyrt for samfundet. Heldigvis har migræneforskningen udviklet sig markant i de sidste 30-40 år, og der er kommet nye behandlinger, som kan hjælpe patienterne:
– Der har været enorme fremskridt i vores forståelse af nogle af de vigtigste mekanismer, der fører til migræne. Vi kender flere molekyler, der kan trigge et anfald, og der er allerede udviklet medicin, som kan være med til at stoppe et migræneanfald. Men medicinen virker ikke på alle; derfor er grundforskning på området vigtig, forklarer Ashina.
Her fortæller Messoud Ashina mere om sin forskning og sit samarbejde med lægemiddelindustrien.
Ashina fortæller også, at Danmark altid har været et centrum for migræneforskning, og at han nu har samlet verdens største gruppe af specialister i CDM. Det betyder, at de kan lave store, tværfaglige undersøgelser med både mennesker og dyremodeller, der måske allerede om 3-4 år munder ud i nye behandlingsformer. Men det kan ikke ske uden hjælp fra industrien:
Skubber opdagelserne tættere på målet
– Selvom jeg har mange midler i mit grundforskningscenter, har jeg ikke råd til at udvikle medicin ud fra mine resultater. Vi følger en form for roadmap, der begynder med forskningen og slutter med en behandling, men midtvejs skal der bruges enormt mange ressourcer til udviklings- og afprøvningsfaserne. Det er her, medicinalindustrien kommer på banen.
Som et eksempel fremhæver Ashina sin forskning i signalmolekylet PACAP. Tilbage i 2009 viste hans forskningsgruppe, at molekylet kan udløse migræneanfald. Kort efter blev han kontaktet af et mindre amerikansk selskab, der havde udviklet et antistof, som neutraliserer molekylet. Selskabet blev senere opkøbt af lægemiddelvirksomheden Lundbeck, som videreudviklede antistoffet og gennemførte de såkaldte fase 2-studier i samarbejde med CDM. Snart vil et tredje og afsluttende studie vise, om behandlingen med antistoffet er effektiv og klar til at komme på markedet som en ny form for migrænemiddel.
Det er selvfølgelig en udvikling, der glæder Ashina, for selvom det er forskningen, der driver ham, er formålet i sidste ende at kunne udvikle medicin, der kan hjælpe endnu flere migrænepatienter.
– Hvis det kan ske hurtigere og mere effektivt i samarbejde med medicinalvirksomhederne, er det kun et plus for forskningen, mener han.