Dugfrisk forskning, der skaber samfundsværdi i realtid

Da regeringen i 2021 frigav udbetalingen af danskernes indefrosne feriepenge, havde Finansministeriet inden da rådført sig med forskerne på CEBI.

– Ministeriet ringede og spurgte, om det overhovedet var en god idé, fortæller Kreiner og forklarer, hvordan der var et faldende forbrug under coronakrisen, og at ministeriet ville vide, om danskerne mon ville ændre adfærd og forbruge mere, hvis de indefrosne feriepenge blev udbetalt.

Det kunne CEBI godt udtale sig om, fordi de tidligere havde studeret hvilken effekt, det havde på forbrugerne, da man udbetalte pensionsmidler under finanskrisen i 2009.

– Finansministeriet var meget interesseret i at vide, om læren fra det studie kunne overføres til den situation her.

Finansministeriets henvendelse er kun et ud af en lang række eksempler på, hvordan verden udenfor grundforskningscentret CEBI løbende trækker på centrets forskning og, hvordan centret leverer resultater, der vejer tungt på vægten, når der skal tages beslutninger på Christiansborg.

For nyligt stod Claus Thustrup Kreiner også i spidsen for en kommission, der skulle komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats:

– Her satte vi gang i en masse analyser med et stort survey, som vi koblede med registerdata. Så vi endte med at være meget analysetunge og kunne nuancere debatten med nogle klare indikationer om, at der ligger nogle enorme udfordringer i det regelsystem, som er lagt ned over området.

Hvad bestemmer om man bliver rig eller fattig eller ender i kriminalitet?

Kreiner har blandt andet været medlem af Skattekommissionen og vismand i De Økonomiske Råd, før han blev leder af CEBI, og derfor giver det god mening, at Christiansborg søger rådgivning hos professoren. Men den dugfriske grundforskning finder tydeligvis også vej til aktuelle dagsordener og får stor opmærksomhed, så hvad er det egentlig, de har gang i?

– Formålet med centret er at studere adfærd og ulighed. Det kunne for eksempel være formueulighed, fortæller Kreiner, og fortsætter med at forklare, at viden om adfærd og ulighed er vigtig, fordi den kan hjælpe med at udvikle politikker, der tager højde for, hvordan folk faktisk handler. Forskningen kan også sige noget om, hvordan forskellige faktorer som tålmodighed og risikovillighed påvirker folks økonomiske beslutninger og sandsynlighed for at ende i kriminalitet.

– Det er en stor udfordring at måle på det her med adfærd og ulighed. Det er svært at lave eksperimenter, og hvis man gør det, bliver det meget forsimplet. Men i Danmark har vi adgang til unikke data på grund af vores CPR-numre, der gør det muligt at integrere og kombinere datasæt.

Citeret i Joe Bidens økonomiske rapport

– Vi jagter nogle grundvidenskabelige ting på områder, hvor vi ved meget lidt. Og grunden til, at vi kan give nogle svar på de her områder, er, at vi kan kombinere unikke data, som ingen andre i verden kan. På den måde kan vi teste helt basale økonomiske teorier, og det har vi gjort for første gang nogen sinde. Og derfor er vi også kommet i nogle af de bedste tidsskrifter.

Claus Thustrup Kreiner nævner i den forbindelse et af CEBI’s studier, der viser, at størstedelen af løngabet mellem mænd og kvinder er relateret til børn, og at kvinders indkomst falder straks ved fødslen af det første barn.  

– Og så tænker man måske, at det gab, det lukkes, når man går frem i tid. Men vores undersøgelser viser, at gabet aldrig lukkes, og at indkomsten for kvinder forbliver ca. 20% lavere op til 10 år efter fødslen, mens mænds indkomst er upåvirket.

– Forskningsartiklen har virkelig fået meget opmærksomhed, og dens resultater blev refereret sammen med anden CEBI-forskning om kønsulighed i 2022 i USA’s præsidents økonomiske rapport “The Economic Report of the President”.

Kreiner peger i den sammenhæng også på et helt nyt opsigtsvækkende studie. Resultaterne herfra viser, hvordan bedstemødre, men ikke bedstefædre, oplever et markant fald i deres indkomst, efter deres børn får børn: https://www.econ.ku.dk/cebi/news/grandmothers-income-drop/

Jagten på CEBI-folk

Claus Thustrup Kreiner er selv sagt ikke alene om at løfte forskningen på CEBI, og han er omgivet af mange dygtige forskere, der på flere områder er med til at formidle den viden, centret producerer.

– Sidste år sad der fem CEBI-mennesker i fire regeringskommissioner, og erhvervslivet holder øje med os og headhunter i nogle tilfælde de unge, allerede inden de er færdige. De ender fx i Novo, Nationalbanken eller Amazon i London. Det, der kendetegner vores unge er, at de er løftet op på et meget højt analytisk niveau, og det skyldes helt sikkert, at vi er et grundforskningscenter med mange ressourcer, hvor der er mulighed for at tænke stort og løbe mange veje.

– Folk præsenterer crazy ideer. Vi bruger hinanden, og vi har mange forskellige kompetencer, fortæller Kreiner begejstret og tilføjer, at det også er vigtigt, at de har tilgang til så meget data og har mulighed for at gå ud og købe det, de har behov for.

– Vi prøver at skabe et trygt miljø, hvor du tør at præsentere gak- gak projekter, og hvor du kan få hjælp tidligt i forløbet og afprøve din idé hos mere erfarne forskere.