Du skal se dig tilbage for at få det fulde overblik, når du går fremad

Et lille stykke glas, midt ude i den jordanske ørken, vendte op og ned på, hvad vi troede, vi vidste om, verdenshandlen i antikkens Mellemøsten. Mere præcist, så viste analyser af glas og andre materialer fra fortet Khirbet al-Khalde i den sydlige del af Jordan, at en handelsrute tæt på Rødehavet var aktiv i langt længere tid, end man først havde gået og troet.

Analysen af glasset er et konkret eksempel på, hvordan forskningen i UrbNet udfordrer og reviderer historiefortællingen med en forskningspraksis, som de selv har døbt High Definition Archaeology – en praksis der bringer nye naturvidenskabelige metoder i spil og involverer eksperter på tværs af faggrænserne, men altid med et udgangspunkt i de store kulturhistoriske spørgsmål.

– Grundlæggende betyder High Definition Archeaology, at vi ser på bestemte materialegrupper i en meget større detaljegrad. Med den tilgang får vi en helt ny indsigt i, hvordan og hvornår særlige hændelser forandrede verden – og det kan handle om alt, lige fra optimeret kronologisk forståelse af byudviklinger til at forstå klimaforandringer og andre samfunds- og verdensforandringer i et langtidsperspektiv, forklarer Rubina Raja.

Hun tilføjer, at arkæologien i flere årtier har arbejdet med naturvidenskabelige metoder, og at det ofte er nysgerrigheden ved naturvidenskab og ikke det dybe humanistiske spørgsmål, der har drevet sådanne projekterne. I UrbNet har de sat de humanistiske spørgsmål i centrum:

– Det er noget af det, som forskningsverdenen følger med i, og som vi har sat helt nye standarder for.

Og sådan bevæger vi os ind i den tredje i rækken af samtaler om, hvordan humaniora og samfundsvidenskab skaber værdi og er med til at ændre mennesker og samfund med solid grundforskning.

Et måleredskab for international succes

Rubina Raja sidder på sit lille kontor, hvor hun næsten er ved at forsvinde mellem stabler af bøger og eksotiske fagmagasiner. Mange af bøgerne har hun selv skrevet, og de kommer verden rundt, ligesom tidsskriftet Journal of Urban Archaeology, som UrbNet grundlagde for lidt over fem år siden. Raja rækker ud efter tidsskriftet i den nærmeste bunke og bladrer lidt i det:

– Der var noget med by-arkæologien over tid, som ikke var forløst i et globalt perspektiv – nu er det altså bare eksploderet!

– Jeg var for eksempel i USA for at give en forelæsningsrække i foråret, og der kom over 200 mennesker til de forelæsninger, og det viste sig også, at de bruger Journal of Urban Archaeology som curriculum på flere amerikanske universiteter. Og det er jo noget, der batter, når man skal skabe en fælles forståelse af, hvad det er for nogle perspektiver, der er virkelig interessante. Og det er dejligt, at ikke kun vi på centret er blevet specialiseret i det, men at vi også har åbnet for, at andre kan forstå, hvad det er, vi gør, og hvorfor det er vigtigt og faktisk nu gør det samme på alle mulige andre områder – og på global skala.

– Den interesse, vi oplever fra forskere og fra læserne, viser jo, at vi ramte et fuldstændigt uforløst forum eller segment. I dag ved alle, hvem vi er, og de kommer også rigtig gerne til os. Mange ønsker at besøge os og lære af os.

Det tværfaglige center skaber stærke forskere med spændende jobmuligheder

Rubina Raja mener også, at UrbNet har sat et solidt aftryk, når det handler om forskningsledelse.

– Vi har skabt en meget åben kultur her på centret omkring, hvordan man taler om sin forskning, og hvordan man samarbejder. Vi kan stole på hinanden.

Raja er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at den tillid og åbenhed, der bliver lagt op til i grundforskningscentret, skaber nogle helt andre betingelser for forskningen, fordi man ikke behøver at gå stille med dørene og først fortælle om sine resultater, når det hele bliver publiceret.  

– Hos os holder vi ikke vores forskning hemmelig, fortæller hun og fortsætter:

– Vores ph.d.-studerende og postdocs er blevet uddannet i en ånd, der siger, hvis der er noget, du gerne vil vide, så skal du ikke være bange for at spørge.

Og det er, ifølge Raja, et stort plus for de studerende, at de er opdraget til at opsøge og bruge al den viden, der findes i UrbNet, hvor de arbejder på tværs af arkæologi, historie og naturvidenskab.

– Og den form for dybt tværfagligt samarbejde er ret unikt for centret og ikke særligt almindeligt andre steder i verden. Det er nok også en af de ting, der gør, at så mange af centerets folk har fået job verden over, når deres stillinger er løbet ud. Og det ser jeg som centerleder som en kæmpe succes – og en stor del af centerets arv ligger i alle de folk ude i verden.

Et skarpt blik på omverden

Det ligger også dybt i UrbNet’s DNA at formidle forskning til den brede offentlighed. Centret har fx udviklet det første tværfaglige program med et humaniora fokus i Videnskabsklubben, hvis vision er at gøre videnskab til en naturlig del af børn og unges liv.

– Det har kørt her for første gang i efteråret og været en kæmpe succes, og det bliver endnu større til næste efterår. Så det er jo fantastisk! Og særligt når vi ser det i lyset af den politiske debat om humaniora og alle de nedskæringer, humanistiske fag gennemgår for tiden; Her er det vigtige for mig, at vi er med til også at vise vores politikere, at den humanistiske forskning rent faktisk ændrer folks måde at opføre sig på. For det er svært at danne hele mennesker, der tænker 360 grader rundt om problemer, hvis man ikke også har øje for de humanistiske spørgsmål.

UrbNet forskning bliver også formidlet gennem en lang række udstillinger, hvor Rubina Raja særligt fremhæver Palmyra udstillingen på Ny Carlsberg Glyptotek og Vikingernes By på vikingemuseet i Ribe, som hendes vicecenterleder Søren M. Sindbæk har været stærkt involveret i. De er også begge faste skribenter i verdens største arkæologimagasin, Current World Archaeology, der kommer ud til en kvart million læsere.

Eksperter i illegal kulturarv

Det står klart, at UrbNet’s forskning peger på et arkæologisk paradigmeskifte, og at de har haft stor succes med formidling til det brede publikum. Det interessante er også, at centrets viden bliver brugt i internationale kultur- og sikkerhedspolitiske kontekster, hvor UrbNet rådgiver en række forskellige organer med centerets ekspertise.

– Gennem vores forskning i Mellemøsten er vi også blevet internationale eksperter på illegal kulturarv og udførsel, så vi arbejder en del sammen med forskellige enheder verden over, der beskæftiger sig med sådanne sager. Det er vi superstolte af, fordi det viser, at vores forskning er solid, og vi er kendt som nogle, der rådgiver på en professionel måde, som ikke handler om at komme i rampelyset – men handler om at dele viden, der kan være svær at kontekstualisere for udenforstående.

Og på den måde er Rubina Raja stolt af, at UrbNet’s viden flyder ud i verden og er groet ud af den ekspertise, som ikke kun Raja, men hele centret har opbygget, og som hver forsker selv bærer ud på den globale scene.

– Det er ikke svært at dele æren for UrbNet’s succes, og derfor er det ikke bare mig, der er stolt af det her sted, det er faktisk os alle sammen.