Direktøren takker af
– Det var ikke min idé, at jeg skulle søge jobbet som direktør for fonden. Jeg havde faktisk slet ikke set det komme, fortæller Søren-Peter Olesen.
– Jeg havde været generalsekretær i Videnskabernes Selskab i nogle år, og da stillingen i DG blev slået op, sagde flere til mig, det er jo lige dig, og det lå ligesom i forlængelse af generalsekretærjobbet.
Og selvom Søren-Peter Olesen måske havde haft en blind vinkel, så kunne han godt se en pointe i at søge stillingen.
Værdimatch
– Da jeg i min tidlige karriere var i biotekverden fandt jeg ud af, at jeg kunne få ret store internationale forsknings- og udviklingsprojekter til at fungere, når jeg tog lederrollen. Siden da har jeg altid godt kunne lide at arbejde med organisationer og med at realisere idéer ved at sætte de rigtige mennesker sammen. Det giver mig en stor glæde at være med til at skabe en organisation, hvor mennesker kan folde sig ud omkring et fælles mål, forklarer Søren-Peter Olesen.
Derudover kunne han identificere sig med fondens værdier, der bygger på en viden om, hvad det kræver at lave god grundforskning med langsigtede bevillinger, fleksibilitet og en erkendelse af, at forskerne ved bedst.
– Det er kendetegnende for DG, at vi gerne vil være tæt på forskerne. Vi får en unik indsigt i forskningsverden i Danmark, fordi vi kommer ud på institutionerne. Vi vil gerne forstå, hvordan det er at være forsker i alle discipliner lige nu. Vi engagerer os, men vi blander os ikke. Vi sidder så at sige på samme side af bordet som forskerne. Det er efter min mening den rigtige måde at støtte forskning på. Og det passer mig enorm godt.
Gøder sekretariatet med store ambitioner
Alle, der har mødt Søren-Peter Olesen, vil nok kunne skrive under på, at han er en form for renæssancemenneske, der har en enorm, bred viden og en stor appetit på livet og verden.
Det kendetegner også hans ledelsesstil, der bygger på frihed under ansvar.
– Jeg har en stor tillid til mine medmennesker, og jeg tror på, at hvis man selv får lov til at bestemme så meget, som man overhovedet kan, så bliver du motiveret, tager ansvar og kan vokse med opgaverne. Vi har meget forskellige talenter, og opgaverne skal naturligvis afpasses efter det.
Ud fra de betragtninger mener Søren-Peter Olesen, han har fået samlet et meget stærkt team med et højt ambitionsniveau i sekretariatet på Holbergsgade. Det er efter hans mening en særdeles professionel fond, der er fuldt bevidst om, at den skal leve op til det store ansvar, det er at administrere offentlige penge.
En verden i forandring
Søren-Peter Olesen har været med til at finansiere mere end 40 nye grundforskningscentre, siden han kom til DG i 2015, og han har søsat en række nye projekter og initiativer i sekretariatet:
– Konceptet er basalt set det samme, som da fonden blev oprettet i 1991, men vi er selvreflekterende og er hele tiden opmærksomme på, om vi kan gøre det bedre. I sin natur ændrer forskningen sig ikke, men rammerne for at bedrive den ændrer sig hastigt. Vi gør meget for at aflæse denne foranderlige verden og lave tilpasninger i vores virkemiddel, så det kan bevare den centrale rolle, det har i dansk forskning. I disse år er de stramme budgetter på universiteterne en udfordring – ikke kun for dem, men også for fondene. På de indre linjer er der også sket meget i DG i form af store opgraderinger af fx data, jura, kommunikation og temapublikationer, hvor mange af emnerne, der relaterer til den foranderlige virkelighed, tages op i samarbejde med forskerne.
Søren-Peter Olesen nævner også Pionercentrene som et initiativ, han mener, fonden kan være stolt af.
– I tillæg til at etablere fire centre i verdensklasse, hvor alle fem fondes kompetencer har været i spil, har vi skabt et forum for tillid mellem et offentligt og de fire store forskningsfinansierende private fonde. Det, synes jeg, er unikt. Det har været spændende, og det er vi rigtig glade for.
Nok ikke helt tilfældigt, når det kommer til stykket
Der er højt til himlen og næsten fri udsigt til Christiansborg fra direktørkontoret, som Søren-Peter Olesen forlader, når året går på hæld. Men hvad så nu? Blikket forsvinder et kort øjeblik, men vender fast tilbage:
– Det er jo de valg, du har truffet, der karakteriserer dig. Jeg er nu så langt fremme i vognen, at jeg kan se tilbage og sige: Hvad var det så, du gjorde? siger han og tilføjer, at det jo nok ikke er helt tilfældigt, hvilke muligheder man griber undervejs.
– Jeg holdt et foredrag for nyligt omkring karriere, som var bygget over et citat fra den amerikanske digter Walt Whitman: I contain multitudes; Altså det der med, at man har flere muligheder, end man tror. At man opbygger generisk viden, en sikkerhed og en indsigt i meget mere end det specifikke, man beskæftiger sig med. Og det gør jo så, at man siden hen måske kan gå andre veje.
Med det efterlader Søren-Peter Olesen en klar fornemmelse af, at han nok ikke ville gøre meget om, og at kernen i hans karriere er en stor passion for forskningsverden:
– Jeg har en meget stor tillid til forskere. Jeg oplever dem som værende utroligt engagerede og åbne både om deres forskning og om deres ambitioner med at uddanne den næste generation, men egentlig også om at påvirke samfundet, både på den korte og den lange bane.
Selvom Søren-Peter Olesen har skiftet job mange gange, så er han godt klar over, at overgangen til en form for pensionistliv bliver et af de største jobskifter i hans karriere. Han ser frem til at få mere tid til familien, men livet vil ikke stå stille omkring ham.
– Nu er det primært payback time til familien, men man skal ikke fra den ene dag til den anden forlade det, der har været ens liv, så jeg har stadig en række spændende opgaver i forskellige akademiske organisationer.
I Danmarks Grundforskningsfond takker vi for et fantastisk samarbejde, og vi ønsker Søren-Peter Olesen alt det bedste.
