1. maj 2025

DG’s årsrapport 2024

Vi er nu klar med årsrapporten 2024, hvor du kan læse om fondens aktiviteter og økonomi

Rapporten kort:

Ni gode råd til den kreative forskningsproces

I 2024 udgav DG inspirationskataloget The Pursuit of Novelty, der kommer med ni opfordringer til folk, der ønsker at stimulere et kreativt forskningsmiljø. Opfordringerne er skabt på baggrund af diskussioner og overvejelser med forskere på DG’s Centers of Excellence, hvor vi har talt med dem om, hvordan de til daglig arbejder med at stimulere den kreative forskningsproces.
Kataloget var blandt andet også inspirationskilde til en temadebat om forskningens idekraft i onlinemediet Science Report, august 2024.

Ny formand

Professor Dorthe Dahl-Jensen blev udpeget til ny formand i august 2024. Dahl-Jensen overtog posten fra Professor Jens Kehlet Nørskov, der valgte at fratræde sin post som formand ved udgangen af 2023. Næstformand professor Christian S. Jensen varetog formandskabet frem til august 2024.

Direktøren takker af

Ved udgangen af 2024 fratrådte professor Søren-Peter Olesen sin stilling som direktør i DG.

Han har været med til at finansiere mere end fyrre nye grundforskningscentre og fire pionercentre, siden han kom til DG i 2015 og har tillige søsat en række nye projekter og initiativer i sekretariatet.

Søren-Peter Olesen blev afløst af professor Niels Mejlgaard, der overtog direktørposten i januar 2025.

Læs hele rapporten her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev