Center for Stamcelledynamik (STEMPHYS)

Informationer

Centerleder:

Professor Lene Broeng Oddershede

Periode:

2015 - 2021

Ansøgningsrunde:

8. ansøgningsrunde

Værtsinstitution:

Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Bevilling:

60,0 mio. kr.

Følg centeret på sociale medier:

Stamceller har potentialet til at producere enhver slags specialiserede celler i en organisme og betragtes som den hellige gral for regenerativ medicin. Udnyttelsen af stamceller er dog begrænset af, at vi ikke forstår de mekanismer, der styrer stemcellers differentiering.

I StemPhys vil stamcellebiologer og fysikere, teoretiske såvel som eksperimetelle, forene kræfter for at gøre væsentlige fremskridt i forståelsen af de mekanismer, biologiske såvel som fysiske, der styrer stamcellers differentiering. Dette samarbejde markerer starten på en ny æra indenfor kvantitativ stamcellebiologi med stort potentiale til at bane vejen for medicinske fremskridt.

Konkret kombinerer StemPhys unikke stamcellelinjer med ekspertise i modellering af komplekse systemer, bio-imaging, og mekanisk manipulation af levende materiale. Langsigtede mål omfatter udvikling af metoder til at kontrollere stamcellers differentiering og eventuelt til at invertere stamcellers udvikling, såkaldt ’reprogrammering’.

StemPhys vil fokusere på embryoniske stamceller, på bugspytkirtel stamceller, som kan generere insulinproducerende betaceller og har potentiale for stamcelle baseret diabetes behandling, samt på lever stamceller, der har potentiale til at teste, hvorledes en given person tolererer en bestemt type medicin.