ERC-Starting Grants uddelt til talentfulde forskere

I slutningen af juli offentliggjorde Det Europæiske Forskningsråd (ERC) årets 403 modtagere af de såkaldte ERC Starting Grants, bevillinger på op til 2 millioner euro over op til fem år. Bevillingstypen gives årligt til talentfulde forskere med to til syv års erfaring siden deres ph.d. og kan benyttes til at opbygge en forskningsgruppe omkring et innovativt forskningsprojekt. I år modtog 13 procent af ansøgerne de eftertragtede Starting Grants.

I blandt modtagerne er 15 lovende forskere tilknyttet danske forskningsinstitutioner, hvilket er dansk rekord. Fire af de 15 bevillinger går til forskere, der enten har været tilknyttet et en DG-bevilling, eller som forsat er det i dag.

Grundforskningscentret iCourts på Juridisk Institut ved Københavns Universitet hjemtager hele to af de 15 danske ERC Starting Grants til lektor Mikkel Jarle Christensen og professor Jan Komárek. Mikkel Jarle Christensen får 11,1 millioner DKK til sit projekt The Global Sites of International Criminal Justice (JustSites), der løber fra 2019-2023. Komárek får ligeledes 11,1 millioner DKK til projektet European Constitutional Imaginaries: Utopias, Ideologies and the Other (IMAGINE), der løber fra 2019-2024.

Læs mere om forskningsprojekterne her

En anden af årets modtagere er lektor Claudio Orlandi fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, der modtager bevillingen til sin forskning i fortrolig, effektiv og sikker multiparty computation (MPC). Orlandi var tidligere tilknyttet det Dansk-Kinesiske Center for The Theory of Interactive Computation, der havde DG-bevilling fra 2011-2017.

Tidligere ph.d.-studerende og Postdoc ved grundforskningscentret Center for Materialekrystallografi (CMC), Kirsten Ørnsbjerg Jensen, modtager også et Starting Grant. Ørnsbjerg Jensen er i dag adjunkt ved Nano-Science Center på Københavns.

Listen over de 15 danske modtagere kan findes hos UFM her

Læs pressemeddelelsen fra ERC her 

 



Nyhedsbrev