Det er ikke let, men det er det hele værd

Hvis du vil have et indblik i, hvordan du kan skabe excellent grundforskning ved at kombinere international viden og ekspertise fra to forskellige universiteter, så kan du fx spørge lektor Leonardo Bonetti.

Leonardo Bonetti har brugt en del tid og energi på at etablere et stærkt samarbejde mellem DG’ s Center for Music in the Brain og University of Oxford i samarbejde med professorerne Morten L. Kringelbach og Peter Vuust, og han er overbevist om, at det internationale samarbejde er en stor gevinst for alle parter.

Bonetti er forsker i neurovidenskab. Han er interesseret i, hvordan musik kan hjælpe os med at forstå hjernen, især hos ældre, og hans mål er at skabe et værktøj, der kan måle risikoen for at udvikle demens.

“I både Aarhus og Oxford har vi et state-of-the-art magnetoencefalografi-laboratorium (MEG), hvor vi kan indsamle data af høj kvalitet. Ideen er at samle datasæt både i Aarhus og Oxford og sammen udvikle nye analytiske metoder til en bedre forståelse af vores data.”

Bonetti forklarer, at selvom han også kan analysere data i Aarhus, så er de eksperter på dette område i Oxford, og med deres viden har han mulighed for at optimere sine analyseevner og udvikle bedre analyseværktøjer.

“Og så er det vigtigt, at jeg tager de tekniske kompetencer, de analytiske løsninger og de resultater, der er udviklet i Oxford, med tilbage til de studerende i Aarhus for på den måde at bidrage til kvaliteten af forskningen i Danmark.”

Det kræver meget planlægning og hårdt arbejde at dele forskningen op i to eller flere lande, men Bonetti mener, det er besværet værd. I videointerviewet fortæller Bonetti mere om fordelene ved samarbejdet mellem Aarhus og Oxford.

Læs mere om Leonardo Bonettis forskning og samarbejdet mellem Oxford og Aarhus

Ud over DG støttes Leonardo Bonetti af flere generøse fonde som Lundbeck–  og Carlsbergfondet og Linacre College ved University of Oxford.

Nye dommere i DG’s fotokonkurrence

Når DG’s fotokonkurrence 2024 åbner den 20. februar, bliver det med tre nye navne i bedømmelsespanelet.

Vi er glade for at byde velkommen til Ken Arnold, Andreas Roepstorff og Charlotte Schwartz, der afløser Christine Buhl Andersen, Louise Wolthers og Minik Rosing, som har været dommere i DG’s fotokonkurrence siden lanceringen i 2018.
De tre nye dommere sidder klar i panelet, når konkurrencen lukker den 17. maj., og vi glæder os til samarbejdet.

Læs mere om de tre nye dommere i DG’s fotokonkurrence:

Ken Arnold. Citat: ”Vi bliver overstrømmet af billeder i vores hverdag. Men nogle skiller sig virkelig ud – de informerer, begejstrer, overrasker og bevæger os. Jeg glæder mig ti, sammen med de andre dommere, at finde de billeder, der fortæller os mest om nutidens forskning, set gennem forskernes øjne.”

Ken Arnold er direktør for Medicinsk Museion og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet (også en del af CBMR). Medicinsk Museion bygger bro mellem den brede offentlighed og den nyeste forskning. Indtil juni 2022 stod han i spidsen for Cultural Partnerships hos Wellcome – en velgørenhedsfond der har fokus på sundhedsforskning.
Arnold har også været med til at etablere Wellcome Collection, som han var tilknyttet de første ti år af museets levetid.  Han holder ofte foredrag og skriver artikler om museer – i dag og i fortiden – og om samspillet mellem kunst, humaniora og videnskab.

Charlotte Præstegaard Schwartz. Citat: ”Jeg har takket ja til Danmarks Grundforskningsfonds invitation til at være dommer i deres fotografikonkurrence med en forventning om at opleve en mængde fotografier, der både er æstetisk kraftfulde og bærer af fortællinger om banebrydende forskning i Danmark.”

Charlotte Præstegaard Schwartz er fotokurator og forskningsbibliotekar på Det Kgl. Bibliotek, hvor hun har ansvaret for Den Nationale Fotosamling. Hun er mag.art. og ph.d. i kunsthistorie med fokus på kunst fra det 20. og 21. århundrede. Præstegaard Schwartz har speciale i fotografi og fotografihistorie. Seneste bogpublikation er Billedtilstande, tre historisk funderede fortællinger om fotografi i samtidskunsten, Politisk Revy, Rævens Sorte Bibliotek, 2022.

Andreas Roepstorff. Photo: Lars Kruse AU Kommunikation.

Andreas Roepstorff er direktør for Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) og har været professor ved Institut for Antropologi ved Aarhus Universitet siden 2010.

Roepstorff er uddannet i biologi og socialantropologi og forsker i samarbejde og tværfaglighed og beskæftiger sig med humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhed. Han var medstifter af Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet. I årtier har han været en stærk drivkraft for tværfaglige studier og samarbejde. Han har flere tillidsposter som vicepræsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, formand for Sektion for Humaniora og Samfundsvidenskab og medlem af Rådet for Teknologi og Samfund ved Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).

Læs mere om fotokonkurrencen og tilmelding

Fornemme priser og udgivelser til vores forskere

Allerede i årets første måned kan vi være med til at fejre et af vores bestyrelsesmedlemmer og to af vores centerledere, der har modtaget fornemme priser og publiceret fire artikler, som har skabt international opmærksomhed.

Først og fremmest vil vi ønske et stort tillykke til vores nye bestyrelsesmedlem professor Dorthe Dahl-Jensen, som netop har modtaget BBVA Foundation Frontiers of Knowledge Award i kategorien Climate Change.
Dorthe Dahl-Jensen modtager prisen for sin forskning i koblingen
mellem drivhusgaskoncentrationer og stigende lufttemperaturer over hele planeten i løbet af de sidste 800.000 år.

Dernæst står professor Eske Willerslev, leder af Center for Ancient Environmental Genomics, i spidsen for fire nye studier i tidsskriftet Nature. Et internationalt forskerhold har undersøgt arvemassen på 5000 gamle skeletter fra mennesker udgravet i Europa og det vestlige Asien (Eurasien), der kan præsentere helt ny viden om bl.a. folkevandringsmønstre og om oprindelsen af genvarianter, der giver øget risiko for sygdomme. Læs pressemeddelelsen her.

Sidst, men ikke mindst, ønsker vi også professor Susanne Mandrup et stort  tillykke med modtagelsen af  Villum Kann Rasmussens Årslegat.
Mandrup er leder af grundforskningscentret Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity,  og hun har dedikeret sin forskning til fedtvæv med særligt fokus på mekanismerne for fedtcellernes udvikling og undersøgelsen af, hvordan de enkelte gener bliver tændt og slukket under fedtcelleudviklingen.

– Med sin forskning har Susanne Mandrup været med til at skabe opmærksomhed om betydningen af de molekylærbiologiske mekanismer i fedtvævet, skriver Syddansk Universitet blandt andet i artiklen her, hvor du kan læse mere om Mandrups forskning og den flotte pris.

Farvel, og tak for nu

I denne måned siger vi velkommen til fire nye bestyrelsesmedlemmer, men vi har også sagt farvel til fire tidligere medlemmer, som vi skylder en stor tak.

Sidst i december 2023 forlod professor emerita Anne Scott Sørensen, professor Vigdis Broch-Due, professor Morten Ravn og professor Minik Thorleif Rosing Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse. De har alle fire bidraget markant til bestyrelsen med deres store viden og engagement, og vi er meget taknemmelige for deres indsats.

Vi har bedt de fire tidligere bestyrelsesmedlemmer om at skrive et par ord om, hvad der særligt afspejler deres erfaring og oplevelser fra bestyrelsen.

Formandsskifte i DG’s bestyrelse

Den 31.12.2023 stopper professor Jens Kehlet Nørskov som formand i Danmarks Grundforskningsfond.

Jens Kehlet Nørskov har stået i spidsen for DG i fem år og har i alle årene været med til at sikre, at fonden kontinuerligt støtter den bedste danske forskning og udviklingen af fremtidens forskertalenter. Kehlet Nørskov udtaler selv, at han har været utroligt glad for at kunne deltage i udviklingen af en af grundpillerne i Danmarks forskningsstruktur.

Næstformand varetager midlertidigt formandens opgaver

Danmarks Grundforskningsfonds nye formand bliver udpeget i det nye år. Fra den 1. januar og indtil da vil næstformand Christian S. Jensen varetage formandens opgaver.
Christian S. Jensen har været næstformand i DG siden december 2021 og han er professor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet.

Udover ansættelser ved Aalborg- og Aarhus Universitet, har Christian S. Jensen opholdt sig i USA i seks år. Han har bred erfaring med forskningsevaluering og -finansiering fra Swiss National Science Foundation, ERC, Max Planck Society, Villum Fonden og forskningsråd i bl.a. Norge, Sverige, Storbritannien og USA.

Fire nye bestyrelsesmedlemmer

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort, at minister Christina Egelund har udpeget fire nye medlemmer til Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse.

De fire nye bestyrelsesmedlemmer i DG er:

  • Professor Dorthe Dahl Jensen, Københavns Universitet
  • Professor Tore Rem, Universitetet i Oslo
  • Professor Dorte Juul Jensen, Danmarks Tekniske Universitet
  • Professor Anna Dreber, Stockholm School of Economics

Alle fire træder ind i bestyrelsen 1. januar 2024 og erstatter professor Morten Ravn, professor Minik Thorleif Rosing, professor Anne Scott Sørensen og professor Vigdis Broch-Due.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skriver, at der ved udpegningen af de nye medlemmer er lagt vægt på, at kandidaterne har indsigt i forskning på internationalt niveau, og at den samlede bestyrelse har kompetencer inden for alle videnskabelige hovedområder samt finansiel indsigt.

De fire kommende bestyrelsesmedlemmer dækker økonomi, humaniora og naturvidenskab med deres forskningsbaggrunde, og de ser alle frem til at træde ind i bestyrelsen i det nye år.

Vi ser frem til at byde alle fire kommende bestyrelsesmedlemmer velkommen i det nye år.

Prisregn

Flere af vores centerledere har i de sidste måneder modtaget fornemme priser og særlige udvælgelser og udnævnelser, som vi er meget stolte af her i fonden.

Senest er professor Ronnie Glud udvalgt til at give Harald Sverdrup Lecture på Ocean Sciences Meeting Februar 2024:  Harald Sverdrup Lecture | AGU.

Professor Eske Willerslev har modtaget 2023 Balzan Prize for Evolution of Humankind: https://www.balzan.org/en/prizewinners/eske-willerslev.

Emilio Mármol Sánchez and Antton Alberdi, har modtaget Villum Experiment Grant: https://ceh.ku.dk/news/2023/researchers-secure-villum-experiment-grants-to-explore-new-boundaries/

Professor Lone Simonsen har modtaget Fritz Kauffmann-prisen: https://ruc.dk/nyheder/professor-lone-simonsen-modtager-aerefuld-pris og bliver udnævnt til ridder af Dannebrogordenen: Pandemiforsker udnævnt til ridder af Dannebrogordenen | Roskilde Universitet (ruc.dk)

– De mange fornemme priser og udnævnelser vidner om, at forskerne på vores grundforskningscentre opfylder de kriterier om excellence, som er grundlæggende for en DG-centerbevilling, og jeg vil benytte lejligheden til at ønske alle prismodtagerne et stort tillykke, siger direktør Søren-Peter Olesen.

Ny hjemmeside

Du har måske allerede bemærket, at dg.dk har ændret udseende. Sitet har fået nyt design, hvor vi blandt andet har tilføjet en ny farve og ændret på navigationen for at gøre den mere brugervenlig.

– Vi har længe haft et ønske om at gøre det lettere for vores brugere at finde rundt på dg.dk med en mere logisk opbygning. Og det håber jeg, vi er lykkedes med i den nye version, siger DG’s kommunikationsansvarlige Lotte Ladegaard Zeuthen.

– ​Derudover har det været vores mål, at det nye design i højere grad skal afspejle, at vi er en innovativ og visionær fond, der udvikler talent og producerer viden, som understøtter nogle af samfundets største udfordringer.

Vi håber også, at I synes godt om dg.dk og kan finde frem til det, I søger på sitet, uden for for mange klik.

God fornøjelse

Visionære forskere

Debatindlæg i Science Report

Direktør Søren-Peter Olesen og underdirektør i DI Mikkel Haarder har skrevet et debatindlæg i Science Report om grundforskningens betydning for udvikling af talent, nye opfindelser og spinoffs.

De peger blandt andet på vigtigheden af, at vi prioriterer målrettede forskningsinitiativer og langsigtede forskningsbevillinger for at kunne blive ved med at være på forkant med udviklingen, som vi fx har været inden for forskning i kvanteteknologi og power-to-X

Set over de seneste ti år har grundforskningscentre været involveret i 11 pct. af de spinouts, der skabes ved offentlige danske forskningsinstitutioner, mens de blot tegner sig for under to pct. af forskningsbudgettet. Det viser, at grundforskning og en konkret praktisk anvendelse ikke er hinandens modsætninger. Indsatsen står på skuldrene af universiteterne og den brede forskningsstøtte fra fx Den Fri Forskningsfond, og dens værdiskabelse er i høj grad betinget af andre fondes videreudvikling af de idéer, der opstår i grundforskningscentrene.

Et godt eksempel er Novo Nordisk Fondens store investering i udviklingen af en funktionsdygtig kvantecomputer. Vi finder det tankevækkende, at grundforskningen kan levere så meget innovation. For os at se er det en logisk konsekvens af, at dygtige forskere under de rette betingelser søger imod og kan se det, der er
væsentligt, før os andre.

Denne evne er en ressource, der kun vil blive vigtigere for samfundet i en fremtid med vanskelige udfordringer, som kræver teknologiske spring. Derfor er det så vigtigt, at vi ved siden af målrettede forskningsinitiativer prioriterer meget langsigtede forskningsbevillinger som bygger på stabilitet, tålmodighed og tillid.

Læs hele indlægget i Science Report

Skaber Centers of Excellence blivende værdi for eftertiden?

DG har udgivet to nye analyser, der kaster lys på den samlede værdi, vores Centers of Excellence skaber over tid.

I Danmarks Grundforskningsfond har vi finansieret langt over hundrede grundforskningscentre med en levetid på op til ti år og et budget på op til 10 mio. kr. årligt. Centrene skal stræbe efter at generere forskning og talent på et højt internationalt niveau. Der er desuden særlige forventninger til excellence-forskning om at skabe blivende værdi i form af fx løft i forskningskulturen.

Normalt følger fonden kun bevillingshaverne, mens centrene er aktive, og vi ved ikke meget om den impact Centers of Excellence skaber på den lange bane. De to nye analyser skal derfor give et mere dækkende billede af denne værdiskabelse ud fra følgende spørgsmål:

  • Hvilken blivende værdi bliver der skabt i Centers of Excellence?
  • Hvad er det ved Centers of Excellence, der primært skaber denne blivende værdi?
  • Hvordan fremmer Centers of Excellence-formatet excellent forskning?

Centers of Excellence driver forskningsfronten

Center for Forskningsanalyse (AU) har udarbejdet den ene af de to analyser, der giver et billede af impact fra de tre tidligste runder af Centers of Excellence (1993-2005) og af, hvor godt Center of Excellence-formatet fremmer excellence.

Rapporten konkluderer blandt andet:

  • at centrenes forskningsimpact står uændret stærkt helt frem til i dag
  • at centrene især er gode til at producere den højt citerede forskning, der driver forskningsfronten
  • at formatet for centrene er meget velegnet til at understøtte excellence. Formatet, der blev brugt i de tidlige centre, er med nogle få forbedringer det samme som det, fonden anvender i dag.

Rapporten konkluderer desuden lidt overraskende, at over halvdelen af centrene oplever, at virksomheder eller den offentlige sektor den dag i dag bruger innovation skabt i centrene, til trods for at fokus i universitetsverdenen i perioden var rent akademisk. Generelt er fondens oplevelse, at interessen for innovation først gennem 0’erne accelererede til sit nuværende høje niveau. Fonden stiller vel at mærke ingen krav herom.

Vi er begejstrede for at se, hvordan Centers of Excellence, der begyndte for over 30 år siden, har efterladt så bemærkelsesværdigt et aftryk – og det gør os ydmyge over for de nuværende centre, hvis egentlige betydning, må vi tro, også først vil stå rigtigt klar om mange år.

Søren-Peter Olesen

Direktør

Talenter fra tidlige centre har skabt vigtig kapacitet i nutidens forskning og industri

DG har desuden foretaget en undersøgelse af, hvordan tidligere Centers of Excellence har bidraget inden for områder, der i dag nyder politisk interesse, og vi har her udvalgt centre inden for kvantevidenskab, katalyse og økonomi og dermed teknologiområder som power-to-X og kvantecomputere. Undersøgelsen viser, at centrene har gjort en bemærkelsesværdig forskel, ikke mindst som følge af tidlig kapacitetsopbygning af høj international kvalitet, og som følge af centrenes uddannelse af dygtig og højt specialiseret arbejdskraft. Talenter, uddannet i katalysecentre for op til 30 år siden, er fx strømmet til industrien og indtager i dag førende positioner i universitetsforskningen inden for fx power-to-X.

Begge analyser er omtalt i fondens årsmødepublikation 2023 og kan findes her

Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport 2022

DG’s årsrapport 2022 er nu offentliggjort, og du kan downloade den nederst på siden.

I rapporten kan du læse om DG’s aktiviteter og økonomi, og du kan blandt andet finde:

  1. De største nyheder fra fonden i 2022 (se uddrag nedenfor).
  2. Omtale af de 11 nye Centers of Excellence.
  3. Omtale af vores to nye pionercentre med fokus på grøn omstilling inden for landbrug og power-to-X.
  4. Nye Chair-bevillinger, der skal tiltrække talenter fra udlandet.
  5. Den årlige DG fotokonkurrence.

Nobelpris til tidligere centerleder Morten Meldal (oktober 2022)

Morten Meldal havde været centerleder for DG’s Center for Solid-phase Organic Combinatorial Chemistry (SPOCC) i fem år, da han udgav den artikel, som han 20 år senere modtog Nobelprisen for.

Efter offentliggørelsen af Nobelprisen påpegede Meldal, at “den frihed, der følger med DG-bevillingerne, var afgørende for, at vi kunne følge det spor, der i sidste ende førte til klikreaktionen.”

 NATO Quantum Technology Center (april 2022)

I april 2022 blev det offentliggjort, at Danmark havde vundet sit bud på et NATO-center for kvanteteknologi, og at centeret skulle placeres på Niels Bohr Institutet. Danmark har gennem de seneste mange år opbygget en meget stærk kapacitet, når det gælder forskning og innovation inden for kvantevidenskab, og en stor stor del har været i form af DG Centers of Excellence: Siden 2009 har DG uddelt bevillinger til fem kernekvantecentre og flere andre centre, der også forsker i kvantevidenskab, med en samlet bevilling på over 400 mio. DKK.

 

Download Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport 2022 her

To dansende neuroner vinder 3. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2023

– Billedet viser to neuroner i hjernen. Jeg synes også, det ligner et par, der danser i et hjørne af et svagt oplyst rum, forklarer postdoc Meet Jariwala om hans foto, der vandt 3. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2023.

Foto: Meet Jariwala, Postdoc. Neuroscience. BRIC, Københavns Universitet

– Parret har også en form for forbindelse til min personlige historie. Det er som et glimt af mit liv og min personlige udvikling, indtil nu. Samtidig er det også en inspiration for mig i min hverdag: Der kan være ret svære og mørke perioder i et forskerliv, men jeg finder altid energien igen ved at være vedholdende og gøre mig umage. Og jeg finder den samme stemning i billedet, med de to neuroner, der danser alene i et mørkt hjørne, fulde af energi.

Meet Jariwala arbejder med neuropsykiatrisk forskning i Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet. I neuropsykiatrien undersøger man sammenhængen mellem psykisk sygdom og organisk sygdom i hjernen. Jariwalas fokus er en musemodel for skizofreni, hvor han studerer neuroner, der har skizofreni-lignende symptomer. Eller sagt på en anden måde: De efterligner menneskelige symptomer i musen.

De ansvarlige gener

– Neuroner er hjernens nerveceller, forklarer Jariwala og fortsætter:

– Neuronerne på billedet har langtrækkende nervetråde. Det betyder, at de sender information fra en region til en anden region i hjernen, som et stafetløb, hvor første løber giver stafetten videre til den 2. løber, der så løber videre til den 3. osv. Neuroner gør det samme. De leverer information. Vi er fx altid omgivet af forskellige typer stimuli eller følelser. Og neuronerne hjælper vores kroppe med at bearbejde alle indtrykkene, så vi fx kan trække hånden til os, hvis noget er varmt etc. De to neuroner på billedet har farver, fordi vi har indkodet dem til at udtrykke fluorescens. Så når neuronerne er aktive, lyser de op.

Jariwala forklarer, at forskerne bruger denne metode til at identificere de områder i hjernen, der er involveret i skizofreni-lignende adfærd.

– Tidligere undersøgelser har vist, at sletning af specifikke gener kan forårsage psykiske lidelser. I vores laboratorium forsøger vi at forstå det genetiske niveau af nogle neuropsykiatriske sygdomme og identificere de kandidatgener, der udelukkende er ansvarlige for skizofreni. Vi kan ikke lave undersøgelser på mennesker, så vi må gøre det i en musehjerne, der minder meget om den menneskelige hjerne.”

Inspireret af barndommens thrillers

Jariwalas interesse for neuropsykiatri går tilbage til hans barndom:

– Som barn plejede jeg at se thrillerfilm, hvor en af karaktererne kunne være en person med en neuropsykiatrisk lidelse. Og jeg spekulerede altid på, hvad der virkelig gjorde dem anderledes, og hvorfor de altid blev præsenteret på en negativ måde. Og jeg tænkte, at disse mennesker måske har brug for hjælp, og at jeg måske i fremtiden kunne hjælpe dem på en eller anden måde.

Og da Jariwala senere i sin ungdom blev introduceret til neuroner, faldt alt på plads: Neuroner er så elegante. Jeg synes, de ligner et træ med alle dets grene, og jeg nyder at studere dem gennem et mikroskop, hvor jeg ser virkelig smukke områder i hjernen, strukturer og former.

Selvom studier af neuroner i mus kan være langt fra det virkelige liv og menneskelige patienter, mener Jariwala, at arbejdet i BRIC bringer ham et skridt nærmere patienterne, fordi forskerne arbejder tæt sammen med fx Rigshospitalet og laboratorier, der leverer humane vævsprøver til forskningen.

Desuden er det at arbejde med mus, på mange måder som at arbejde med mennesker:

– Jeg lærer mere om mennesker, mens jeg arbejder med musene, fordi de kræver den samme opmærksomhed og omsorg som mennesker, så ja, jeg forholder mig meget til dette.

Tæt på målet?

– Når vi først har identificeret de gener, der forårsager disse neuropsykiatriske lidelser, så går vi efter at finde et lægemiddel, der kan helbrede, eller i det mindste lindre symptomerne på lidelserne. Måske er vi ikke så langt fra at skabe et lægemiddel, der specifikt kan hjælpe patienter med skizofreni, forklarer Jariwala.

– Og hvis du går tilbage til min oprindelige motivation, om at ville hjælpe en person med en psykisk lidelse, har min forskning udviklet sig i samme retning. Og i fremtiden håber jeg, at jeg kan bidrage med et lægemiddel, der, i kombination med pleje og rådgivning, virkelig kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser.

Læs mere om Meet Jariwalas forskning

Se alle tre vindere af DG’s Fotokonkurrence 

 

 

En mikroskopisk organisme med stort potentiale vinder 2. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2023

– Det er et sjældent syn, siger professor Mathias Middelboe om sit foto, der vandt 2. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2023.

Foto: Mathias Middelboe. Professor. DG’s Center for Hadal Research, Københavns Universitet

– Ligesom alle andre organismer bliver bakterier også inficeret af virus, og billedet viser en inficeret bakterie lige i det øjeblik, hvor de her virusser har reproduceret sig selv inden i cellen og sprænger cellen. Så bakterien er fanget lige i det øjeblik, den bliver slået ihjel. Billedet af den eksploderende celle er taget med et elektronmikroskop og er forstørret 80.000 gange. Jeg har tilbragt mange timer med at kigge ned i et elektronmikroskop, og jeg har taget virkelig mange elektronmikroskopi billeder, men det er meget sjældent, man ser lige præcis det øjeblik – selve klimaks på infektionen.

Gensvopper

Professor Mathias Middelboe er marinbiolog og forsker i havvirus, der er den mest talrige biologiske enhed i havet. I hver eneste milliliter havvand er der ca. 10 mio. virus. Og indenfor de sidste 15-20 år har det vist sig, at virusser spiler en stor og vigtig rolle, fordi de har indflydelse på en lang række processer i havmiljøet.

– Vi er interesserede i at forstå virus’ betydning i havet, forklarer Middelboe.

– Når en celle fuld af virus sprænger, så bliver noget af det organiske stof, som er indbygget i bakterierne, frigivet. Og fordi den proces foregår millioner af gange om dagen i hver eneste liter havvand, spiller virus en stor rolle i hele omsætningen og genbruget af det organiske stof og næringsstoffer, og det påvirker det globale kulstofkredsløb. En virus, der har inficeret en bakterie, kan også samle nogle af bakteriernes gener op, der så spredes til andre bakterier, når cellen dør. Og på den måde bidrager virus også til diversiteten og evolutionen af det mikrobielle samfund i havet og kan gøre andre bakterier mere tilpasningsdygtige.

Den virale komponent giver inspiration til nye forskningsvinkler

Forskning i virus er en relativ ny forskningsdisciplin indenfor marinbiologi, og det har, ifølge Middelboe virkelig vendt op og ned på vores forståelse af, hvad der regulerer omsætning og nedbrydning og bakteriernes rolle i havet.

– Den første artikel indenfor det her område kom omkring 1989-90. Man opdagede lige pludselig, at virus var en meget vigtig og talrig komponent i de akvatiske systemer. Og nu er der mange forskergrupper i hele verden, der arbejder med den her problemstilling, fortæller Middelboe og fortsætter:

– Dengang var jeg ved at skrive min ph.d. og jeg blev også inspireret til at prøve og kigge på virus. Jeg var interesseret i at se nærmere på det, der sker, når en celle går i stykker, fordi den har en virusinfektion. Hvad sker der, når celleindholdet kommer ud af de her bakterier og bliver føde for andre bakterier. Altså, hvordan processen bidrager til kulstof- og kvælstof-kredsløb i havet. Og det var der ikke rigtig andre, der så på, på det her tidspunkt, så derfor kastede jeg mig over det forskningsområde. Og så er jeg blevet grebet af det, og er fortsat ad den vej. I dag er det et kæmpestort forskningsområde indenfor den mikrobielle biologi, specielt i havet. Men processerne er lige så vigtige i jordbunden og i søer m.m.
Og nu er der jo også en stigende interesse for at se på virus’ rolle i vores eget tarmsystem.

Kan virus blive fremtidens alternativ til antibiotika?

Middelboes forskningsområde er i søgelyset, fordi der er et enormt behov for at udvikle alternativer til antibiotika.

– De virus, vi kigger på, er meget specifikke, de inficerer kun nogle bestemte bakterier. Så i modsætning til antibiotika, der som regel slår det hele ihjel, så vil man i fremtiden måske kunne bruge virus i meget målrettet sygdomskontrol. Altså til at slå sygdomsfremkaldende bakterier ihjel.

Middelboe arbejder primært med fiskesygdomme i fiskeopdræt, men der er også andre grupper i verden, der for eksempel arbejder med virus-kontrol af sygdomme hos mennesker, fjerkræ eller kvæg.

– I min forskning handler det primært om at få en grundlæggende forståelse af virus’ rolle i havet. Vi skal overordnet forstå, hvordan for eksempel klimaforandringer vil påvirke interaktionen mellem virus og bakterier og effekten på de globale stofkredsløb. Men også i den mere anvendelsesmæssige side af vores forskning er det nødvendigt med en dyb forståelse af interaktionen mellem virus og bakterier. Hvis man skal bruge specifikke virus til at slå sygdomsfremkaldende bakterier ihjel med, så skal man vide, hvilke resistensmekanismer bakterierne har overfor de her virus. Og så er der alt det her med, hvordan virus virker, hvis vi tilsætter dem i foder, og de derved kommer ind i maven på en fisk, eller vi tilsætter dem på et biofilter for at rense vandet for sygdomsfremkaldende bakterier. Og vi skal også undersøge, om man for eksempel kan blive ved med at bruge de samme virusser, eller om de på et eller andet tidspunkt bliver uvirksomme, så man skal finde eller udvikle nogle andre. Og sidst, men ikke mindst, skal vi blive klogere på, hvordan virus inficerer bakterien: Hvor hurtigt det går, hvor længe effekten holder og så videre.
Jeg tror faktisk på, at vi på sigt kan udvikle et brugbart produkt til akvakulturindustrien, der kan være et alternativ til antibiotika, men der kommer til at gå nogle år endnu, før vi har optimeret på teknologien og ved, hvor effektivt den virker.

I sit rette element

Middelboe tilbringer meget af sin i den marine biologiske sektion på Københavns Universitet i Helsingør, der også huser Øresundsakvariet.

– Vi dækker marinbiologi meget bredt her. Fra dybdehavsforskning til mikrober og virus til fisk og alger, og her er vi både professorer, post docs, studerende og dyrepassere. Alle de mange forskellige ting, der forgår her, er inspirerende og motiverende, fortæller Middelboe. Og derudover er der meget samarbejde ud af huset med forskere, der har andre specialer og ekspertiser: Vi støder ofte ind i ting, hvor vores ekspertise stopper, og på den måde kommer samarbejder jo i stand, og vi får kontakt til folk, som kan andre metoder eller har andre tilgange til en problemstilling. Og sådan udvikler tingene sig jo, slutter han. Og til spørgsmålet om, hvad der virkelig motiverer ham i hans forskning, svarer han:

– Jeg er virkelig drevet af en nysgerrighed efter at forstå de her ekstremt komplicerede sammenhænge i de marine økosystemer. Jo mere, vi dykker ned i det, jo mere kompliceret viser det sig at blive. Det, synes jeg, er spændende.

Mathias Middelboe er tilknyttet grundforskningscentret Danish Center for Hadal Research, der blandt andet arbejder med at forstå virus´ rolle i dybhavet med speciel fokus på, hvordan de påvirker stofkredsløbet og bidrager til at forme de mikrobielle samfund i disse ekstreme miljøer.

Læs mere om Mathias Middelboes forskning 

Se alle tre vindere af DG’s Fotokonkurrence 

1. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2023 sætter fokus på type 2-diabetes i Vietnam

– Jeg lagde mærke til det billede i en strøm af billeder, som vi fik hjem fra feltarbejde i Vietnam. Det ramte mig meget dybt. Der var noget i hendes blik, der fangede mig, forklarer antropolog og professor Tine Mette Gammeltoft om fotoet, der har vundet dette års fotokonkurrence med billedet af en vietnamesisk ris-bonde. Kvinden på billedet hedder Bà Son, og billedet er taget af Gammeltofts vietnamesiske kollega, læge Dung Vũ nogle dage efter, Bà Son har fået amputeret sit ene ben.

Foto: Dung Vũ, Lecturer at Thái Bình University of Medicine and Pharmacy; VALID research team member & Tine Gammeltoft, Professor at the Department of Anthropology, University of Copenhagen; VALID Principal Investigator

Doktor Dung Vũ er en af de fem vietnamesiske forskere, der arbejder på den etnografiske del af Gammeltofts forskningsprojekt VALID:

– VALID har fokus på type 2-diabetes i den vietnamesiske provins Thái Bình og består blandt andet af etnografisk feltarbejde, hvor vi arbejder med 27 mennesker med diabetes og deres familier, som vi har fulgt siden 2018, fortæller Tine Gammeltoft og fortsætter:

–  Bà Son er en af de 27 deltagere i projektet, og Dung og jeg har besøgt hende gennem flere år. Dung og Bà Son har udviklet en tæt relation – uden den relation kunne hun nok ikke have taget dette billede.

Tæt på en global epidemi

Projektet i Vietnam er finansieret af Udenrigsministeriet og skal styrke sundhedsindsatsen omkring kronisk sygdom, som er fokus for Danmarks strategiske sektorsamarbejde i Vietnam. Forskerne koncentrerer sig om den omsorg, som udfolder sig i hjemmet og familien, hvor meget af plejen foregår. I VALID vil forskerne indsamle mere systematisk viden om den uformelle omsorg, som dagligt praktiseres i familien og i lokalsamfundet.

Gammeltoft selv har arbejdet i og med Vietnam i 30 år. Hun kom dertil første gang i 1990’erne, da Danmark åbnede ambassade i landet og opbyggede stort bistandsprogram. Hendes forskning handlede dengang om seksuel og reproduktiv sundhed, men koncentrerer sig i dag også om kroniske sygdomme som diabetes.

– Ca. 10 procent af verdens voksne befolkning har diabetes. Så diabetes er, hvad man næsten kan kalde en global epidemi – en global sundhedskrise faktisk – fordi det er en sygdom, som rammer rigtig mange mennesker. Hvorfor gør den det? Der gør den, fordi vi efterhånden har indrettet vores verden på en måde som fremmer diabetes: Vores kostvaner ændrer sig – folk bevæger sig mindre. Mange bor i kæmpestore byer, hvor du faktisk ikke kan bevæge dig. Og der er stigende evidens for, at luftforurening også spiller en rolle, siger Gammeltoft.

– Jeg var rigtig glad for, at dommerne så det her som et billede, der fortæller os noget om global ulighed i sundhed. Hvis du lever med diabetes i et lav- eller mellem-indkomstland, er der langt større sandsynlighed for, du ikke får den rigtige behandling og ender med alvorlige følgesygdomme og amputationer, som det skete for Bà Son i fotografiet.

– Og noget af det, der driver mig mest i min forskning, er kampen mod ulighed i sundhed. At være med til at kunne identificere dynamikkerne i denne her ulighed, men også at kunne være med til at se, hvor håbet er, hvor folk slutter sig sammen, og gør noget, der kan give bedre vilkår både lokalt, nationalt og globalt.

Klubber og klasser skaber mere viden og stærkere fællesskaber

Når det gælder Vietnam, har Gammeltofts forskning vist, at der er et meget stort vidensbehov og en kæmpestor usikkerhed på diabetesområdet. Folk med diabetes og deres familier lever ofte med store ubesvarede spørgsmål og tvivl om, hvor de skal søge råd om deres sygdom. Den viden kan de ikke altid få fra det vietnamesiske sundhedsvæsen, hvor tiden til den enkelte patient er kort, og afdelingerne er overbelagte og underbemandede.

Derudover er sygdommen stadig tabubelagt, og der er en tendens til, at patienterne ikke vil besvære deres familie unødigt.

– Bà Son er et godt eksempel på den tendens, vi har set i vores etnografiske forskning:  Hun vil gerne være diskret med sin sygdom, men på den måde kommer hun let – indirekte – til at forværre den, tilføjer Gammeltoft.

Den viden har inspireret forskerteamet til at udvikle et nyt tiltag i Vietnam – en pilot intervention – som kan hjælpe folk med at leve bedre med deres diabetes. Teamet har oprettet diabetesklasser og klubber ude i landsbyerne, og de har udviklet undervisningsmateriale, der giver den basale viden om sygdommen, som forskningen har vist, patienterne og deres familier mangler.

– Folk mødes i klubberne, hvor de snakker med hinanden. Og vi har arrangeret klasseundervisning for sundhedsarbejdere og enkelte patienter. Det har haft en kæmpe effekt. De rapporterer, at de har det bedre. Deltagerne oplever mindre stigmatisering og deler i højere grad deres bekymringer med hinanden.

Et fællesskab på tværs af grænser

VALID er nu i slutningen af første fase, og forskerne er ved at samle data fra de sidste fem års forskning. Og når Gammeltoft ser tilbage på de sidste fem år, så er det særligt tre ting, som hun er glad for:

– Udover udvikling af pilot interventionen som model for græsrods-sundhedsarbejde med diabetes, så er jeg også glad for den kapacitetsopbygning af unge vietnamesiske forskere, som projektet har medført. Jeg vil også gerne fremhæve den viden, projektet har opnået om, hvorfor vi mennesker nogle gange handler ’mod bedre vidende’ på sundhedsområdet. Som eksemplet i Vietnam, hvor folk prøver at drage omsorg for deres familie, og ikke ligge til last. Men hvor de i sidste ende måske netop kommer til at ligge til last som konsekvens af følgesygdomme og forværring af sygdommen. Pointen er, at selvom medicinsk viden selvfølgelig er vigtig, så viser antropologien os, hvorfor en sådan viden ikke altid er nok: nogle gange gør patientens livssituation det socialt eller følelsesmæssigt umuligt at efterleve medicinske anbefalinger, uanset hvor klare eller medicinsk meningsfulde de er. For mange er det vigtigere at høre til i en gruppe, som familien og lokalsamfundet, og passe på sine nærmeste, end det er at passe på sig selv og sin sygdom.

– Og sidst, men ikke mindst, så har foredrag i Danmark – om forskningen i Vietnam – lært mig, at danskere med diabetes ofte har de samme bekymringer om ikke at belaste familien og tvivl om, hvad der er den rigtige behandling, osv. -Så med vores forskning kan vi også bidrage til at skabe en form for global samhørighed på dette felt, slutter hun.

Læs mere om forskningsprojektet VALID :

Se alle tre vindere af DG’s Fotokonkurrence 

Retten til fri bevægelse

Friheden til at rejse over grænser har altid været afgørende for vores udvikling og overlevelse gennem menneskets historie. Tidligere var det geografiske og teknologiske begrænsninger, der bestemte, hvordan og hvorhen vi kunne bevæge os i verden. I dag er det i høj grad jura, der styrer vores adgang til mobilitet.

Billedet illustrerer verdens kommercielle flyruter. Det eksemplificerer samtidig, hvordan juridiske regler påvirker global adgang til flyrejser og andre former for menneskelig mobilitet.

Men hvordan samvirker de forskellige juridiske regler og strukturer? Hvilke uforudsete konsekvenser skaber de for folks adfærd og mobilitet? Og hvad sker der, når regler støder sammen og skaber konflikter?

Det er nogle af de ting, som det nye grundforskningscenter MOBILE skal undersøge. Centret har netop fejret den officielle åbning, og centerleder professor Thomas Gammeltoft-Hansen ser frem til at forene flere forskellige forskningsgrene med sigte på at lægge kimen til et helt nyt forskningsfelt.

Vil sætte rammerne for nybrud

– En af de store udfordringer ved at arbejde på det her område er, at der ikke er noget etableret forskningsfelt til at starte med. I dag er det sådan, at dem, der arbejder med fx migration, turisme eller fri bevægelighed sjældent taler sammen, forklarer Gammeltoft-Hansen og fortsætter:

– Noget af det unikke ved et grundforskningscenter er, at det skaber mulighed for at bringe nogle forskere sammen, som normalt ikke ville sidde i samme rum. Og de kan skabe denne her kerne, hvor vi prøver at få en bedre forståelse af, hvordan de her ting faktisk ser ud, og hvad der sker på tværs af de skel, vi normalt arbejder med indenfor den juridiske forskning.

Internationalt samarbejde sikrer lokal forankring

MOBILE’s ambition er ikke kun at undersøge, hvordan mobilitetsregler ser ud i vores del af verden, men også at prøve og forstå, hvordan reglerne måske ser ud i Sydamerika eller i Vestafrika. Derfor har de allieret sig med gode internationale samarbejdspartnere, som betyder, de har et lille forspring, når det gælder om at sikre en lokal forankring i de forskellige regioner, de skal arbejde i. Det bliver desuden vigtigt at rekruttere ph.d.er og postdocs, der har en forståelse for retssystemerne i de forskellige regioner.

– Jeg håber, at vores forskning kan bidrage til en forståelse af, hvor forskelligt man kan designe mobilitetsregler, og at vi bliver klogere på, hvad der sker, når vi vedtager regler på ét område, og det så måske ender med at have konsekvenser for alle mulige andre former for mobilitet, slutter Gammeltoft-Hansen.

Gammeltoft-Hansen tilføjer, at muligheden for at skabe nybrud desuden hænger tæt sammen med, at de i centret prøver at sætte en anden og mere tværfaglig analyseramme, der på den ene side kan tale til mobilitetsforskning i andre discipliner og på den anden side bruge emnet til at belyse generelle juridiske problemstillinger.

Mere om MOBILE

Tilmeld dig vores nyhedsbrev