Slutevaluering – Centers of Excellence

Forinden anden bevilling for et Center of Excellence udløber, udfører fonden en slutevaluering. Centre der skal slutevalueres har modtaget støtte i op til 10 år fordelt på to perioder af fem år. For centergenerationer fra 7. ansøgningsrunde og frem vil første bevilling være af seks års varighed og anden bevilling fire år.

Læs mere om fondens Centers of Excellence

Bedømmelsespanel

Bedømmelsespaneler for slutevaluering består af tre internationale eksperter inden for centrets forskningsområde og centeraktiviteter. Hver bedømmer skal udarbejde en individuel evaluering på engelsk på fem til ti sider.

Evalueringen skal omhandle forskningens kvalitet på centret og aktiviteterne generelt, lige såvel som en række mere specifikke spørgsmål skal besvares. De fremgår af dokumentet Terms of Reference for slutevaluering, og kan findes til højre under relevante links.

Evalueringsmaterialet

Materialet der skal evalueres består af:

  • Selvevaluering af center
  • Bilag til selvevaluering
  • Nuværende forskningsplan
  • Referat og emneord for centret
  • 10-15 repræsentative publikationer

Honorar

Fonden kan tilbyde et honorar på DKK 3000 (ca. 450 US dollars) for slutevaluering af et center. For at kunne overføre honorar er det vigtigt, at fonden modtager den fulde fødselsdag (danske skatteregler) og fyldestgørende bankinformation i form af banknavn og adresse, IBAN kontonr. og BIC/SWIFT adresse.