Oversigt over aktive Centers of Excellence

Center for Funtional Genomics and Tissue Plasticity (ATLAS)
Centerleder:Professor Susanne Mandrup
Institution:Syddansk Universitet
Bevillingsperiode:2017 - 2023
Samlet bevilling:65 mio. kr.
Årgang:9. ansøgningsrunde

Cellulær plasticitet er en forudsætning for udvikling og fysiologisk tilpasning men er også tæt koblet til sygdomsudvikling. Hvis man skal forstå mekanismerne, der ligger til grund for denne plasticitet, er det nødvendigt at kunne studere specifikke celletyper i deres komplekse kontekst i den levende organisme. Det er vigtigt, fordi vævskonteksten påvirker cellernes fænotype og evne til at respondere på signaler.

Det overordnede mål for Center for Funktionelle Genomiske Studier af Vævsplasticitet (ATLAS) er at forstå hvordan de forskellige celletyper i leveren og fedtvævet reagerer på metabolisk stress, specielt diæt-induceret fedme.

Vi benytter en kombination af nye strategier til mærkning af specifikke celletyper og avancerede genomiske teknologier, som kan måle de dynamiske ændringer i arvematerialet og i aflæsningen af arveanlæggene i specifikke celler. Desuden benytter vi en palette af avancerede teknologier til studier at proteomet, og til målretning af medikamenter og påvirkning af genudtryk i specifikke celletyper i den levende organisme. Baseret på dette vi generere systemiske og mekanistiske modeller for vævsplasticitet i mus. Disse modeller vil blive brugt til at fortolke komplekse data fra komplekse kliniske prøver, med henblik på at få en mekanistisk og cellulær forståelse af vævplasticitet af humant fedtvæv og levervæv i forbindelse med fedmeudvikling og regression.

Center for Privacy Studies (PRIVACY)
Centerleder:Professor Mette Birkedal Bruun
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2017 - 2023
Samlet bevilling:50 mio. kr.
Årgang:9. ansøgningsrunde

PRIVACY stiler mod at lancere privacy studies som et nyt tværfagligt forskningsfelt. Målet er at udvikle:

  • systematisk historisk viden om dynamikker, der former, begrænser eller tilskynder til privathed,
  • en tværfaglig metode, der kan indkredse sådanne dynamikker, og
  • et internationalt forskningsmiljø, der er specialister i historisk forskning, men også i stand til at anspore til en langt bredere undersøgelse af privathed.

Privacy eller privathed vedrører forholdet mellem individ og samfund. I Vesten er det en udbredt opfattelse, at privathed kan true civilsamfundet, men samtidigt er en eksistentiel nødvendighed: at for meget privathed kan ødelægge samfundet, og for lidt kan ødelægge individet. Denne dobbelte holdning til privathed opstod i perioden 1500–1800. PRIVACY har som mål at identificere tidligt moderne faktorer, som former det dobbelte begreb om privathed og faktorer som er formet af dette begreb, fx religiøs konflikt, hjemmets og familiens rolle, behovet for at udveksle og opbevare information, fastlæggelse af frihed og restriktioner vedrørende ejendomsret, tro og adfærd.

Arkitektur, lovgivning, religiøs kultur og samfundsteorier er de primære domæner i den tidligt moderne betoning af privathed som en risiko og et gode. Vi vil undersøge privatheds-begrebets facetter gennem en stedbaseret analyse og vha. en integreret tværfaglig tilgang, der omfatter kirkehistorie, arkitekturhistorie, retshistorie og idéhistorie, og som fokuserer på konkrete lokaliteter i et bestemt tidsrum. Med en forståelse af de faktorer, der påvirker definitionen af privatsfæren og dens grænser under forskellige historiske vilkår, lægger vi grunden til et nuanceret syn på de komplekse samfundsmæssige forhold, der har indflydelse på nutidige opfattelser af privathed.

Center for Elektromikrobiologi (CEM)
Centerleder:Professor Lars Peter Nielsen
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2017 - 2023
Samlet bevilling:56 mio. kr.
Årgang:9. ansøgningsrunde

CEM vil studere kabelbakterier, som er en nyopdaget livsform, hvor hvert individ består af tusindvis af celler i en centimeter-lang kæde omgivet af en fælles ydre kappe med elektriske ledninger. Derved kan bakterierne bruge elektrisk strøm til at forbrænde føden i et iltfrit miljø, hvis bare cellerne i den ene ende har kontakt med ilt. Alle andre kendte organismer har brug for at få føde og ilt bragt frem til hver enkelt celle. Kabelbakterier trives på bunden af havet, søer og vandløb og ofte i store mængder. Mange andre slags bakterier bliver desuden tiltrukket af kabelbakterier og ser ud til at udnytte deres elektriske forbindelse til ilt. Målet med CEM er at finde ud af hvordan denne unikke livsform fungerer, og de tre hovedspørgsmål er

  • Hvilke molekylærer strukturer og mekanismer forklarer kabelbakteriernes uhørt effektive elektriske ledninger fremstillet af biologisk materiale?
  • Hvordan håndterer en organisme sit stofskifte, når det er forskellige celler der omsætter føde og ilt?
  • Hvordan påvirker andre bakterier og kabelbakterier gensidigt hinanden?

Til besvarelse af disse spørgsmål vil metoder fra bl.a. mikrobiologi, molekylærbiologi, elektrokemi og nanovidenskab blive kombineret og udviklet. Kabelbakterier er et særligt fremtrædende eksempel på et formentlig udbredt fænomen, idet flere og flere mikrobielle processer i naturen viser sig at være medieret af elektriske strømme mellem celler og mellem celler og mineraler. CEM vil således bidrage til og udnytte den igangværende, generelle ekspansion af elektromikrobiologien.

Center for Cellular Signal Patterns (CellPat)
Centerleder:Professor Jørgen Kjems
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2017 - 2023
Samlet bevilling:61 mio. kr.
Årgang:9. ansøgningsrunde

CellPat vil gennem grundvidenskabelig forskning afdække hvordan vores celler ”taler” med omgivelserne og hinanden gennem et netværk af svage interaktioner, som samlet giver den biologiske effekt. Den gamle opfattelse af, at cellens makromolekyler binder sig til hinanden som en nøgle i en lås, er ikke tilstrækkelig. Der tegner sig et komplekst billede, hvor celler reagerer på eksterne stimuli gennem et netværk af svage bindinger og hvor det ikke blot er antallet, men mønstret i kontaktpunkter og plasticiteten der spiller en afgørende rolle. Kompleksiteten i dette samspil har indtil nu besværliggjort videnskabelige undersøgelser, men ved hjælp af helt nye syntese- og analysemetoder, der er tilgængelige ved CellPat-centeret, kan signalerne kunstigt frembringes og analyseres.

CellPat-centeret vil specielt fokusere på, hvordan vores immunceller kan kende forskel på udefrakommende farer og os selv, og hvorfor denne mekanisme somme tider fejler og giver anledning til autoimmune sygdomme som f.eks. gigt, sklerose og diabetes. Desuden vil centeret undersøge, hvordan makromolekyler, virus og bakterier transporteres gennem biologiske barrierer i kroppen som f.eks. blod-hjerne-barrieren og cellemembraner. Denne viden vil kunne danne basis for udviklingen af mere målrettet og effektiv medicin mod f.eks. kræft, samtidig med at der vil færre bivirkninger. Endelig vil centeret undersøge, hvilke signaler stamceller modtager fra deres omgivelser for at udvikle sig til bestemte typer af væv i kroppen. Med denne viden vil vi forsøge at skabe kunstige signaler, så stamceller kan dirigeres til at reetablere nyt væv og nye organer i kroppen, når de gamle organer og væv er blevet ødelagt af sygdom eller uheld.

Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI)
Centerleder:Professor Claus Thustrup Kreiner
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2017 - 2023
Samlet bevilling:57 mio. kr.
Årgang:9. ansøgningsrunde

Ulighed på tværs af mennesker i indkomst, formue og en række andre outcomes skyldes forskelle i omstændigheder og forskelle i adfærd. Økonomisk forskning i årsagerne til ulighed fokuserer primært på omstændigheder. CEBI fokuserer på hvilken rolle adfærd har i dannelsen af forskellige outcomes på tværs af mennesker. En forståelse af adfærdens rolle er afgørende for at opnå en bedre forståelse af, hvad der skaber ulighed, hvordan økonomisk politik påvirker ulighed, og hvordan samspillet mellem omstændigheder og adfærd forårsager mere eller mindre ulighed.

Forskningsagendaen kræver en omfattende indsamling af data og udnytter den i international sammenhæng unikke danske data infrastruktur. Den gør det muligt for forskerne at studere mange økonomiske valg samt ulighed mellem mennesker ved brug af administrative registre, der dækker hele befolkningen over en periode på mere end tredive år, og at kombinere dette med information om personers adfærdsmæssige karakteristika identificeret ved brug af økonomiske eksperimenter og spørgeskemaer.

For eksempel er en hypotese i økonomisk teori, at tålmodige individer sparer mere op og bliver rigere over livsforløbet end mere utålmodige individer. For at teste den hypotese, anvender forskerne økonomiske eksperimenter til at identificere tålmodighed og kombinerer resultaterne med administrative formuedata for at analysere om mere tålmodige individer også er rigere.

Center for Præcisionsmedicinering af Smitsomme Komplikationer til Immundefekter (PERSIMUNE)
Centerleder:Professor Jens Lundgren
Institution:Rigshospitalet
Bevillingsperiode:2015 - 2021
Samlet bevilling:60,0 mio. kr.
Årgang:8. ansøgningsrunde

Det tværfaglige center på Rigshospitalet arbejder ud fra en hypotese om at patienter med nedsat immunfunktion har ensartede mønstre af ukendte risiko¬faktorer, som forklarer forskellene i patienternes risiko for komplicerende infektioner.

Første fase vil dreje sig om at klarlægge de mekanismer, som forklarer variationen i risiko, dels ved at se på mønstre i rutinedata, dels ved studier af biomarkører, værts- og mikrobegener, immunologisk karakteristik, og billeddiagnostik. Udforskningsfasen forventes at identificere nye forsvarsmekanismer hos patienter, som kan anvendes til at karakterisere grupper af immunsvækkede patienter og grupper af faktorer, som er forbundne med sammenlignelige typer af infektiøse komplikationer. Denne viden vil derefter blive anvendt til at formulere immundefekt-indeks, som beskriver risikoen for infektiøse komplikationer.

Efter validering af disse indeks er det hensigten at anvende dem til at tilrette interventioner, som kan mindske risikoen for infektiøse komplikationer hos den enkelte patient, samt til at udvikle ny medicin, der retter sig mod de faktorer, som centret vil identificere.

Center for Autofagi, Recirkulering og Sygdom (CARD)
Centerleder:Head of Research, Professor Marja Jäättelä
Institution:Kræftens Bekæmpelse
Bevillingsperiode:2015-2020
Samlet bevilling:50,0 mio. kr.
Årgang:8. ansøgningsrunde

Cellular homeostase er styret af integrerede aktiviteter af energileverende organeller, macromolecule producerende fabrikker og genbrugsveje. Som det gælder for vores moderne samfund, gælder det ligeledes i vores celler at strømforsyning, aktivitet og bortskaffelse af affald skal holdes i ligevægt og svare til umiddelbare interne og eksterne krav.
Autophagy, en proces af selv-spisning, er en central aktør i denne proces. Den sikrer hurtig fjernelse af giftige materialer samt beskadigede eller overflødige makromolekyler og organeller gennem lysosomal nedbrydning og genanvendelse, hvilket giver midler til bortskaffelse af affald og molekyler til energiproduktion og renovering. Den deltager også i essentielle celle-skæbne beslutninger om overlevelse, malignant transformation og differentiering. CARD vil kombinere komplementære kompetencer på Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning for at belyse regularing af cellulær energibalance, skade kontrol, genbrug og autophagy med fokus på autophagy reguleringsveje og dennes krydstale med andre cellulære processer.

Center for Hyperpolarisering i Magnetisk Resonans (HYPERMAG)
Centerleder:Professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen
Institution:Danmark Tekniske Universitet
Bevillingsperiode:2015 - 2021
Samlet bevilling:55,0 mio. kr.
Årgang:8. ansøgningsrunde

Der er et enormt potentiale for at forbedre følsomheden af magnetisk resonans (MR) ved hyperpolarisering med brede videnskabelige og kommercielle anvendelser. Hyperpolarisering opnås ved dynamisk kernepolarisation (DNP), og tillader os at forbedre MR-signalerne med en faktor 10.000. Dermed muliggøres eksperimenter, der ellers ville være upraktiske eller endog umulige. Hyperpolariseret MR er i stand til at give kvantitative og specifikke oplysninger om kemiske og biologiske processer i realtid i en kompleks molekylær baggrund in vivo og in vitro.

En af de mest attraktive anvendelser er i medicinsk billeddannelse, hvor det giver et nyt værktøj til at overvåge sygdomsprocesser og behandlingsrespons. Hyperpolarisering med DNP rejser mange grundlæggende spørgsmål, og der er behov for en bedre teoretisk beskrivelse. Formålet med dette Center of Excellence er at adressere disse spørgsmål.

Center for Silicium Fotonik til Optisk Kommunikation (SPOC)
Centerleder:Professor Leif Katsuo Oxenløwe
Institution:Danmark Tekniske Universitet
Bevillingsperiode:2015 - 2021
Samlet bevilling:59,0 mio. kr.
Årgang:8. ansøgningsrunde

Dette forskningscenter adresserer kommunikationsinfrastrukturen til fremtiden. I en tværfaglig tilgang, baseret på fysik, ikke-lineær optik, fotonik, kommunikationsteknologi, informationsteori og avanceret kodning, vil vi sigte mod at finde løsninger på de store udfordringer i kommunikationssystemer: energiforbruget og den mulige datakapacitet.
Vi vil undersøge optisk signalbehandling i tynde fotoniske ledere med størrelsesordener forbedring i båndbredde og energieffektivitet, samt udforske optiske silicium chips og chip-integrationsteknologier rettet mod at opnå den ultimative kapacitet af optisk kommunikation. Vi vil undersøge rumligt fordelt datatransmission til flere størrelsesordener højere datatætheder. Vi vil undersøge informations- og kodningsteori for at nærme os den optimale spektrale effektivitet. Vi vil undersøge optiske frekvenskamme til at skabe nye lyskilder og ultra-præcise optiske ure og frekvensreferencer, og vi vil undersøge fremtidige kvante-kommunikationssystemer med uigennemtrængelig sikkerhed.

Center for Intelligent Drug Delivery og Nanomekaniske Sensorer (IDUN)
Centerleder:Professor Anja Boisen
Institution:Danmark Tekniske Universitet
Bevillingsperiode:2015 - 2021
Samlet bevilling:56,0 mio. kr.
Årgang:8. ansøgningsrunde

Man foretrækker at give medicin oralt. Det er den mindst invasive metode og det mest bekvemme for patienterne. Det har imidlertid centrale udfordringer og begrænsninger: (i) Mange virksomme stoffer så som proteiner og peptider (f.eks insulin) kan ikke overleve passagen gennem mave-tarmkanalen. (ii) frigivelseskinetik skal kontrolleres (tid, sted, mængde). (iii) En stor del af nyopdagede lægemidler, såsom HIV-komponenter har lav opløselighed og / eller permeabilitet. (iv) Mange lægemiddelbehandlinger kræver kombineret eller samtidig frigivelse af flere aktive stoffer. (v) Amorfe stoffer har forbedret opløselighed og opløsningshastighed. Den langsigtede stabilitet er dog en udfordring, da lægemidlerne rekrystalliserer.
Målet med IDUN er at undersøge containere på kun få mikrometer til oral medicinering. Containerne skal fungere som bittesmå værktøjskasser, designet med indvendige rum til biologiske aktive stoffer. Tanken er, at containerne skal beskytte de aktive stoffer på vej igennem maven. Nede i tarmen skal containerne hæfte til tarmvæggen og frigive medicin hen over tarmvæggen. Til forskel fra en normal pille vil containerne kun frigive medicin ind mod tarmvæggen, hvilket øger sandsynligheden for, at de aktive stoffer faktisk kommer ind i kroppen. Containerne skal fremstilles i godkendte, bionedbrydelige materialer, og de skal designes, så at de orienterer sig rigtigt i forhold til tarmvæggen.

Center for Neuroplasticitet og Smerte (CNAP)
Centerleder:Professor, Dr. Med Thomas Graven-Nielsen
Institution:Aalborg Universitet
Bevillingsperiode:2015 - 2021
Samlet bevilling:60,0 mio. kr.
Årgang:8. ansøgningsrunde

Når en skade resulterer i akut smerte, vil der i nervesystemet være en adaptiv neuroplastisk reaktion, hvilket resulterer i en stigning af kroppens følsomhed for påvirkninger. Efter noget tid, vil smertens neuroplasticitet normaliseres i takt med at skaden heler. I nogle tilfælde vil sådanne neuroplastiske processer dog ikke normaliseres under rekonvalescens, og akut smerte udvikles til kronisk smerte med yderligere smertefølsomhed. De vedvarende smerter efter en skade kan derfor tænkes at opstå på grund af en sådan maladaptiv neuroplasticitet. Andre former for neuroplasticitet er fordelagtig og kan få nervesystemet til at klare forskellige udfordringer såsom den maladaptive smerteneuroplasticitet og derved hjælpe systemet tilbage til en smertefri tilstand.
Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) vil anvende en biomedicinsk-teknologisk tilgang, hvor nye avancerede smerteprovokationer og -målings platforme studeres og anvendes til at afsløre hidtil ukendte aspekter af smerteneuroplasticiteten hos mennesker. Dette vil bibringe eksperimentelle humane modeller, der beskriver de dynamiske egenskaber ved smerteneuroplasticiteten hos mennesker. Disse modeller vil efterfølgende udnyttes til at identificere metoder til at fremme en fordelagtig neuroplasticitet i smertesystemet hos mennesker.

Center for Bakteriel Stressrespons og Persistens (BASP)
Centerleder:Professor Kenn Gerdes
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2015 - 2021
Samlet bevilling:50,0 mio. kr.
Årgang:8. ansøgningsrunde

Alle bakterier danner celler, såkaldte ”persister-celler”, der overlever behandling med antibiotika. I raske individer udrydder immunsystemet disse, relativt sjældne, varianter. Men i svækkede eller ældre mennesker kan de overlevende bakterier danne grundlag for kroniske og recidiverende infektioner, som er meget vanskelige at kurere.
Vi opdagede, at det intracellulære regulatoriske molekyle, ppGpp (guanosin-tetraphosphat, også kaldet magic spot), som findes i næsten alle bakterier, er den faktor, der afgør om bakterierne er antibiotika-tolerante. Når ppGpp-niveauet er højt aktiveres en række bakterielle regulatorer, der bremser cellevæksten. Med andre ord, bakterierne ”slår bremserne i” og undgår derved at blive slået ihjel af antibiotika and andre toksiske parametre i omgivelserne. Hvorledes langsom vækst medfører at bakterierne bliver antibiotika-tolerante er endnu ukendt. I Danmarks Grundforskningsfond og Novo Nordisk Fondens Center for Bacterial Stress Response and Persistence (BASP) ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, vil vi undersøge, hvordan bakterier kontrollere deres niveau af ppGpp og hvordan det giver dem mulighed for at overleve mange forskellige typer af miljøbelastninger, herunder antibiotika.

Center for Urbane Netværksudviklinger (UrbNet)
Centerleder:Professor MSO Rubina Raja
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2015 - 2021
Samlet bevilling:65,0 mio. kr
Årgang:8. ansøgningsrunde

Eksistensen af urbane samfund er bredt anerkendt som et af de store vendepunkter i historien. De nyskabelser, kulturelle samspil og miljømæssige udvekslinger befordret af urbanisme har ført til de sociale og materielle kompleksiteter, som udgør kernen i nutidens civilisation. De komplekse stratigrafier i den urbane arkæologi udgør et enestående arkiv, der dokumenterer disse processer. Al denne evidens – det mest sammenhængende og komplette data-rige arkiv af empirisk materiale, der dokumenterer menneskeskabte ændringer i de sidste fem årtusinder – er til stadighed ikke fuldt udnyttet.
Center for Urban Network Evolutions’ (UrbNet) forskning vil udvikle måder hvorledes sammenligninger af konvergerende udviklinger kan foretages og bestemme hvordan, og i hvilket omfang, tidligere netværk har katalyseret samfundsmæssige og miljømæssige ekspansioner og kriser, potentielt på en global skala. UrbNet pionerer et “High Definition” syn på byernes dynamikker og vil opbygge et førende forskningscenter, der integrerer naturvidenskabelige teknikker med kontekstuelle arkæologiske og historiske tilgange. Centeret har bl.a. til formål at frigøre nye former for data, der skal være i stand til væsentligt at teste, udfordre og revidere fortællinger om bestemte lokaliteter samt grundlæggende antagelser om spændingsfelter, dynamikker og kausale betingelser for urbanisering i en æra hvor pre-industrielle samfund var knyttede sammen gennem netværk, der grænsede til det globale.

Center for Kuldioxidaktivering (CADIAC)
Centerleder:Professor Troels Skrydstrup
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2015 - 2021
Samlet bevilling:60,0 mio. kr.
Årgang:8. ansøgningsrunde

Formålet med Carbon Dioxide Activation Center (CADIAC) er at afdække fundamental ny viden om aktivering af CO2 og derved skabe bæredygtige løsninger til, hvordan molekylet kan udnyttes som et værdifuldt C1-råmateriale til højværdi-kemikalier, der er vigtige for industrien. Kun gennem en international og interdisciplinær indsats kan dette ambitiøse mål nås, der kombinerer ekspertise fra fire forskergrupper i katalyse, materialekemi, overfladekemi og elektrokemi.

Vi genererer materialer, der ikke blot udviser katalytisk aktivitet med høj selektivitet og effektive egenskaber for CO2 konvertering, men også materialer, der kan absorbere CO2, således at man sikrer en tilstrækkelig høj “koncentration” af CO2 tæt på katalysatoren. Ved at sammenlægge de verdener af homogen katalyse med overflade- og materialevidenskab, vil vi være i stand til at identificere mere avancerede systemer, som gennem optimeret og kontrolleret katalyse, transportprocesser og produktdannelse, er i stand til at levere de ønskede højværdiprodukter på en bæredygtig måde. Det er vores mål at ændre opfattelsen af CO2 som et problematisk forbrænding produkt til en værdifuld ressource, som er essentiel for at kunne skabe et energi- og ressourceeffektivt samfund, hvor kul fylder mindst muligt.

Center for Musik i Hjernen (MIB)
Centerleder:Professor Peter Vuust
Institution:Aarhus Universitet, Det Jyske Musikkonservatorium
Bevillingsperiode:2015 - 2021
Samlet bevilling:52,0 mio. kr.
Årgang:8. ansøgningsrunde

Danmarks Grundforskningsfond’s Center for Music In the Brain (MIB) er et tværvidenskabeligt forskningscenter oprettet for at undersøge, hvordan musik behandles i hjernen, og hvordan dette kan bidrage til vores forståelse af de grundlæggende principper for hvordan hjernen fungerer i al almindelighed. Centret benytter sig af moderne skanningsmetoder som fx MR, fMRI, MEG, EEG, PET samt af adfærdsforsøg.
MIB er placeret på Aarhus Universitet (AU) og er et samarbejde mellem AU og Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus/Aalborg (DJM). Centerets forskning koncentrerer sig om fire elementer af musik og hjerne: hvordan vi opfatter, agerer i forhold til, føler og lærer musik. Med et stærkt fundament i musikalsk praksis og teori på højeste niveau, og med fokus på klinisk anvendelse af musik, vil MIB kombinere neurovidenskabelig, musikvidenskabelig og psykologisk forskning i musik med potentiale til at teste de nyeste teorier om hjernens funktion, og til at påvirke den måde, vi spiller, underviser, bruger og lytter til musik på.

Center for Stamcelledynamik (STEMPHYS)
Centerleder:Professor Lene Broeng Oddershede
Institution:Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2015 - 2021
Samlet bevilling:60,0 mio. kr.
Årgang:8. ansøgningsrunde

Stamceller har potentialet til at producere enhver slags specialiserede celler i en organisme og betragtes som den hellige gral for regenerativ medicin. Udnyttelsen af stamceller er dog begrænset af, at vi ikke forstår de mekanismer, der styrer stemcellers differentiering. I StemPhys vil stamcellebiologer og fysikere, teoretiske såvel som eksperimetelle, forene kræfter for at gøre væsentlige fremskridt i forståelsen af de mekanismer, biologiske såvel som fysiske, der styrer stamcellers differentiering. Dette samarbejde markerer starten på en ny æra indenfor kvantitativ stamcellebiologi med stort potentiale til at bane vejen for medicinske fremskridt.
Konkret kombinerer StemPhys unikke stamcellelinjer med ekspertise i modellering af komplekse systemer, bio-imaging, og mekanisk manipulation af levende materiale. Langsigtede mål omfatter udvikling af metoder til at kontrollere stamcellers differentiering og eventuelt til at invertere stamcellers udvikling, såkaldt ’reprogrammering’. StemPhys vil fokusere på embryoniske stamceller, på bugspytkirtel stamceller, som kan generere insulinproducerende betaceller og har potentiale for stamcelle baseret diabetes behandling, samt på lever stamceller, der har potentiale til at teste, hvorledes en given person tolererer en bestemt type medicin.

Center for Kromosomstabilitet (CCS)
Centerleder:Professor Ian D. Hickson
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2015 - 2021
Samlet bevilling:65,0 mio. kr
Årgang:8. ansøgningsrunde

Opretholdelsen af kromosomstabilitet er af afgørende betydning for en vellykket udbredelse hos alle arter. Et sammenbrud i kromosomopretholdelsen er en underliggende del af flere invaliderende lidelser hos mennesker, lige fra fosterskader, over visse former for neurodegeneration og til kræft. I Center for Chromosome Stability undersøger vi de molekylære årsager til og konsekvenserne af fejl i kromosomvedligeholdelse.
Vi lægger særlig vægt på områder af det menneskelige genom, som har en iboende ustabilitet, i kraft af deres atypiske struktur, og derfor er i stand til at forstyrre gentagende runder of DNA replikation. Vi kombinerer molekylære- og cellebiologiske teknikker med studier af modelorganismer, så som gær og mus, for at definere præcist hvorledes disse allestedsnærværende ”indre fjender” i genomet medvirker til at underminere integriteten af kromosomer og hvordan cellen normalt modvirker denne proces. Vores ultimative mål er, at udvikle nye forbyggende eller terapeutiske strategier til bekæmpelsen af sygdomme hos mennesker, som er befundet med kromosomal ustabilitet.

Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo)
Centerleder:Professor Barbara Ann Halkier
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2012 - 2017
Samlet bevilling:49,0 mio. kr.
Årgang:7. ansøgningsrunde

Centret undersøger de dynamiske processer, der foregår på molekylært niveau i flercellede organismer, for at afdække universelle principper bag processerne.

Centrale biologiske spørgsmål for DynaMo er

  • at forstå, hvordan en celles komponenter med høj grad af koordinering og præcision samles i makromolekylære komplekser, der varetager specifikke biologiske opgaver, f.eks. RNA- og  metabolit-medieret regulering.
  • at forstå, hvordan de enkelte komponenter i en celle er i stand til ’at læse’ i organismens vejviser og finde vej til deres destinationssted.

Planten Arabidopsis thaliana (gåsemad) og dens forsvarsstoffer glucosinolater bruges som modelsystem.  Med et væld af molekylære og bioinformatiske værktøjer er denne plante en unik modelorganisme inden for systembiologien. Ultimativt ønsker centret at skabe banebrydende ny viden om, hvordan flercellede organismer omsætter ydre og indre signaler til et specifikt respons.

Center for Medieval Literature (CML)
Centerleder:Professor Lars Boje Mortensen
Institution:Syddansk Universitet
Bevillingsperiode:2012 - 2018
Samlet bevilling:36,0 mio. kr.
Årgang:7. ansøgningsrunde

Ambitionen med CML er at lægge et teoretisk fundament for forståelsen af Europas litterære arv fra middelalderen. Middelalderens tekster studeres og præsenteres i stort omfang stadig inden for de rammer nationalromantikken lagde i 1800-tallet, opsplittet i forskningsdiscipliner og teoretiske positioner, som marginaliserer fælles europæiske træk og teksttyper, som ikke tilfredsstiller et moderne litteraturbegreb. Metodisk set vil CML konsekvent fremme sammenligningen mellem litteraturer i hele Europa – herunder tekster på de store over-nationale ”hellige” skriftsprog, latin, græsk, arabisk og hebraisk. Ved at vægte sammenligning og teoriudvikling vil CML udfordre moderne litteraturteorier som ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til tekstproduktion og -forståelse før trykkekunsten. Derudover vil CML sætte teksternes sociale univers – snarere end bare deres politiske eller nationale – i fokus gennem koordineret tværfaglig forskning.

Center for Vitaminer og Vacciner (CVIVA)
Centerleder:Afdelingslæge, dr.med. Christine Stabell Benn
Institution:Statens Serum Institut
Bevillingsperiode:2012 - 2018
Samlet bevilling:58,0 mio. kr.
Årgang:7. ansøgningsrunde

Center for Vitaminer og Vacciner (CVIVA) vil dokumentere, at vacciner og vitaminer påvirker immunsystemet på en langt mere generel måde end hidtil antaget. Studier foretaget i Guinea-Bissau og andre lavindkomstlande med højt infektionstryk har f.eks. vist, at mæslingevaccine og tuberkulosevaccine mindsker risikoen for at dø, ikke bare af mæslinger og tuberkulose, men også af andre infektionssygdomme. Nogle vacciner kan imidlertid også have negative effekter på immunsystemet, og vitaminer kan forstærke både positive og negative effekter. Vi har døbt disse effekter ”uspecifikke effekter”. De uspecifikke effekter er ofte forskellige for drenge og piger. Fundene indikerer, at vacciner kan reducere børnedødeligheden langt mere end det sker nu, og åbner samtidigt for en helt ny forståelse af immunsystemet; som hjernen kan immunsystemet påvirkes af tidligere erfaringer og overføre disse erfaringer til andre udfordringer. De baner også vejen for, at vi bør behandle drenge og piger forskelligt for at sikre dem de samme muligheder.

Center for Glykom Analyse (CCG)
Centerleder:Professor Henrik Clausen
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2012 - 2017
Samlet bevilling:62,0 mio. kr.
Årgang:7. ansøgningsrunde

På Copenhagen Center for Glycomics (CCG) forsker vi i sukkerkæder – komplekse kulhydrater – som findes overalt på overfladen af vores proteiner og celler.

Samlet kaldes komplekse kulhydrater glykomet og benævnes ofte som livets tredje sprog efter genomet og proteomet. Fejl i glykomet er en væsentlig årsag til arvelige sygdomme. Glykomet produceres af over 200 enzymer og mutationer i deres gener leder til fejl i glykomet. Centret udforsker og kortlægger disse gener med nye enzymatiske teknologier til at tænde og slukke for generne og identificere årsager til sygdom. Komplekse kulhydrater er essentielle for fundamentale cellulære processer såsom vækst, kommunikation og specialisering, og ændringer i glykomet er medvirkende ved udvikling af eksempelvis metaboliske sygdomme og kræft. Vi udvikler nye metoder til at opdage genmutationer og de ændringer disse påfører glykomet og cellulære processer. Karakterisering og forståelse for glykomet forventes at føre til nye diagnostiske værktøjer og mere målrettede lægemidler og vacciner.

Center for Stellar Astrofysik (SAC)
Centerleder:Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2012 - 2018
Samlet bevilling:55,0 mio. kr.
Årgang:7. ansøgningsrunde

Centret studerer stjerner og de planeter, der kredser omkring dem, ud fra observationer og teoretiske modeller. Omfattende observationerne kommer fra NASA’s Kepler-satellit, og yderligere data af høj kvalitet vil blive opnået fra det dansk-ledede SONG-netværk af teleskoper, der er under opbygning. Formålet er at forstå stjernernes og planetsystemernes opbygning og udvikling, samt undersøge vilkårene for muligt liv på planeternes overflade. Stjernernes egenskaber karakteriseres ud fra observationer af ’stjerneskælv’, dvs. svingninger som detekteres i stjernernes lysstyrke eller bevægelsen af deres overflade. Disse observationer sammenholdes med detaljerede modeller af stjernernes udvikling. Planetsystemer uden for solsystemet kan studeres ved radialhastighedsmålinger eller den såkaldte transit-teknik, der observerer reduktionen i lyset fra en stjerne når en planet passerer hen forbi den. Andre observationer kan bruges til at karakterisere planeternes atmosfære. På dette grundlag er det også muligt i laboratoriet at simulere betingelserne for liv på planeterne. Ud over forskere ved Aarhus Universitet involverer centret 5 internationalt ledende grupper med supplerende ekspertise.

Center for Internationale Domstole (iCourts)
Centerleder:Professor Mikael Rask Madsen
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2012 - 2018
Samlet bevilling:42,0 mio. kr.
Årgang:7. ansøgningsrunde

iCourts udforsker den udvikling af internationale domstole, der er sket over de sidste årtier, hvor ikke alene antallet af internationale domstole er steget markant, men også deres rolle i reguleringen af en lang række helt centrale samfundsforhold. Internationale domstole er i tiltagende grad afgørende instanser i forhold til politik og retsområder, der før var national-statens helt suveræne domæne: økonomi som nu mere og mere influeres af international handelsret, frihed der nu i mange lande primært defineres gennem internationale menneskerettigheder og straf gennem en begyndende international strafferet. Det er centrets grundlæggende antagelse, at dette har væsentlige konsekvenser for både jura og politik, da det ikke alene påvirker både den retlige udvikling, men også den demokratiske forankring af retten. Centeret undersøger begge forhold gennem en række interdisciplinære forskningsprojekter omkring baggrunden for og konsekvenserne af fremkomsten af det internationale domstolsvæsen.

Center for Geomikrobiologi
Centerleder:Professor Bo Barker Jørgensen
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2012 - 2017
Samlet bevilling:58,1 mio. kr.
Årgang:7. ansøgningsrunde

Center for Geomikrobiologi udforsker vekselvirkningerne mellem mikroorganismer og geokemiske processer i Jordens største økosystem – den dybe biosfære. En stor del af mikroorganismerne på vores planet lever dybt nede i havbunden, som er en mørk verden, der blev begravet for tusinder eller millioner af år siden. Over geologisk tid har disse mikroorganismers samlede aktivitet en stor indflydelse på havets kemi og klimaet på jorden.

Den dybe biosfære er imidlertid en uudforsket verden, hvor næsten alle mikroorganismer stadig er ukendte og kun identificeret gennem genetiske signaturer. Det er også en verden med en ekstremt lav energitilførsel, hvor livet foregår i slowmotion, og hvor generationstider for individuelle mikroorganismer er hundrede til tusinder af år. Livet dér er således helt forskelligt fra livet på Jordens overflade. Center for Geomikrobiologi udvikler nye enkeltcelle-metoder til at analysere mikroorganismernes stofskifte og genetiske mangfoldighed for at forstå deres funktion i Jordens stofkredsløb og for at forstå, hvordan liv kan udfolde sig under ekstrem energibegrænsning.

Center for Nanostructured Graphene (CNG)
Centerleder:Professor Antti-Pekka Jauho
Institution:Danmarks Tekniske Universitet
Bevillingsperiode:2012 - 2018
Samlet bevilling:54,0 mio. kr.
Årgang:7. ansøgningsrunde

Grafen – et to-dimensionalt lag af kulstof atomer i et heksagonalt mønster – har en kombination af enestående egenskaber: grafen leder elektricitet som en god metal, men alligevel er gennemsigtig; grafen er hård som diamant og stærkere end stål, og endeligt, selv små atomer kan ikke trænge igennem den. Grafen danner en ideel platform for talrige grundforskningsmæssige undersøgelser. Udover den basale videnskabelige interesse, har disse egenskaber et enormt potentiale for fremtidige anvendelser, f. eks. i nanoelektronik, ultrasensitive sensorer, kvanteinformationsteknologi, optik og nanobioteknologi. For at kunne drage fuldt udbytte af disse ideer er det nødvendigt at nanostrukturere grafen, f. eks. ved at fabrikere regelmæssige nanoskala perforeringer i grafen. Med hjælp af disse strukturer kan man opnå en bedre kontrol over både elektrisk og termisk strøm, samt de optiske og kemiske egenskaber. CNGs formål er bringe disse teoretiske betragtninger til virkelighed: vi agter at fabrikere disse strukturer, analysere deres egenskaber med forskellige eksperimentale teknikker, og med en detaljeret teoretisk modellering opnå en grundig fysisk forståelse af de fabrikerede strukturers opførsel.

Centrets langsigtede perspektiv er at skabe en ny generation af komponenter, hvis virkemåde er baseret på avanceret grafenteknologi. Samtidigt uddannes en ny generation af forskere og ingeniører, som forstår dette tværfaglige forskningsområde til bunds, og kan bidrage til at grafen kommer til at gavne vores fremtidige samfund. Vi går med drømmer om revolutionære anvendelser såsom paralleliseret DNA-sekventering eller implementering af qubits i et faststofsystem.

Center for Finansielle Friktioner (FRIC)
Centerleder:Professor David Lando
Institution:Copenhagen Business School
Bevillingsperiode:2012 - 2018
Samlet bevilling:48,0 mio. kr.
Årgang:7. ansøgningsrunde

Finansielle friktioner er omkostninger eller hindringer i forbindelse med finansielle transaktioner, som for eksempel skyldes varierende omsættelighed (likviditet) af finansielle aktiver, transaktionsomkostninger, begrænsninger i markedsdeltageres adgang til at låne penge, kreditrisiko, kapitalkrav for finansielle institutioner og forskelle i markedsdeltageres information. Centerets forskningsområde er den teoretiske og empiriske analyse af disse fænomeners implikationer for priser af finansielle aktiver, økonomisk udvikling og design og regulering af finansielle markeder.

Center for Kvanteelektronik (QDev)
Centerleder:Professor Charles Marcus
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2012 - 2018
Samlet bevilling:64,4 mio. kr.
Årgang:7. ansøgningsrunde

Centret for Kvanteelektronik studerer metoder til fremstille, kontrollere, måle, og beskytte kvantekohærens og “entanglement” in faststoffysiske komponenter.

Udviklingen indenfor miniaturiseringen af moderne elektronik har ført til, at milliarder af transistorer kan fremstilles på en enkelt chip. I en kvantemekanisk version af dette kan delelementerne blive ”sammenfiltret” (”entangled” på engelsk), hvilket kan opfattes som et helt nyt princip for beregningsalgoritmer, som ikke er muligt i klassiske computere. Det fuldstændige potentiale for sådant en system til at kommunikere, udføre beregninger, eller simulere andre fysiske eller kemiske systemer er ukendt, men fra kendte eksempler, hvor entanglement [er en nødvendig resurse] udnyttes, kan man forvente at kvantecomputersystemer udviser overraskende og fundamentalt anderledes fænomener, som reflekterer, at et meget stort antal af tilstande er aktive samtidigt. Når entanglement en gang er kommet under menneskets kontrol og kan bruges som en resurse, kan det potentielt revolutionere vores måde at kommunikere, behandle information, og simulere fysiske og biomolekylære systemer på.

Center for Permafrost (CENPERM)
Centerleder:Professor Bo Elberling
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2012 - 2018
Samlet bevilling:60,0 mio. kr.
Årgang:7. ansøgningsrunde

På grund af den globale opvarmning tør permafrost i store dele af Arktis, hvilket påvirker samspillet mellem mikroorganismer, planter og jordmiljø. Center for Permafrost (CENPERM) ved Københavns Universitet sætter fokus på disse ændringer i Grønland.

19 millioner kvadratkilometer af Arktis er dækket af permafrost; jord som er frossen mindst to år i træk. Permafrost rummer næsten halvdelen af al organisk materiale i samtlige jorde, og optøning af permafrost vil påvirke mikroorganismernes nedbrydning af de enorme mængder organisk materiale. Under nedbrydningen frigives bla. kultveilte og metan til atmosfæren, hvilket kan øge den globale opvarmning yderligere.

CENPERM er et tværfagligt projekt, som undersøger de biologiske, geografiske og fysiske effekter af permafrost optøning i Grønland – på kort og på lang sigt. Undersøgelserne kombinerer feltforsøg i Grønland under ekstreme betingelser med laboratorieforsøg under kontrollede forhold og skal afkode det komplekse samspil mellem mikroorganismer, planter og jord, når permafrosten tør.

 

Issittup ilarujussuani nuna qeriuaannartoq nunarsuarmi kissakkiartuaarneq pissutigalugu aakkiartorpoq, tamannalu tappiorannartutut uumassusillit, naasut saanngumilu avatangiisit akornanni sunniiveqatigiinnermut sunniuteqarpoq. Center for Permafrost (CENPERM) Københavns Universitetianiittup Kalaallit Nunaanni allannguutit tamakku nakkutigivai.

Issittumi 19 millioner kvadratkilometerit nuna qeriuaannartuuvoq; ukiuni ikinnerpaanik marlunnik saanngoq qerisimasarluni. Nunani saanngoqartuni tamani nunap qeriuaannartup uumassuseqarfiit affangajaannik imartaqarput, nunalu aalerpat tappiorannartutut uumassusillit uumassuseqarfinnik annertoorujussuarnik nungusaanerinik sunniuteqartitsissaaq. Nungusaaneranni ilaatigut kultveilte aamma metani silaannarsuarmut aniatinneqalissaaq, tamannalu nunarsuarmi kissakkiartuaarnermik suli annertusaaqqissinnaavoq.

CENPERM tassaavoq sulianik akimuisutut suliniuteqarfik, Kalaallit Nunaanni nunap qeriuaannartup aakkiartornerani – piffissamut sivikitsumut aamma ungasissumut – biologiimi (uumassusilerinermi), geografiimi (nunamik ilisimatusarnermi) timitalinnilu sunniutinik misissuisoq. Misissuinerit Kalaallit Nunaanni pissutsini pitsaanngitsuni asimi, aammalu laboratoriami pissutsini nakkutigineqartuni misileraanernik ataqatigiissitaapput, nunalu qeriuaannartoq aappat tappiorannartutut uumassusillit, naasut saanngullu akornanni paasiuminaatsutut sunniiveqatigiittarneq qulaajarniassallugu.

Center for Stjerne og Planetdannelse (STARPLAN)
Centerleder:Professor Martin Bizzarro
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2009 - 2019
Samlet bevilling:82,4 mio. kr.
Årgang:6. ansøgningsrunde

Baggrund
Så vidt vides er solsystemet unikt, og kunne i princippet være det eneste planetsystem i universet hvor livet trives. Alene derfor er arbejdet med at rekonstruere solsystemets historie en af de mest fundamentale bestræbelser indenfor naturvidenskaben. Men den nødvendige ekspertise for at udvikle en samlet model for solsystemets dannelse findes ikke samlet indenfor en enkelt videnskabelig disciplin. Vi kan kun håbe at opnå en dybere forståelse ved at etablere et multidiciplinært forskningsmiljø, hvor de synergetiske vekselvirkninger mellem forskningsområderne kosmokemi, astrofysik og astronomi kan næres.
Forskning
Vores mål er at samle observationer og at danne et teoretisk grundlag der kan bidrage til at kortlægge vort solsystems tidligste historie set i lyset af dets astrofysiske dannelsesmiljø. Det er målet at nå en forståelse af omstændighederne der førte til dannelsen af de terrestriske planeter i solsystemet, og til bevarelsen af “blå” vandrige planeter som Jorden, hvor livet har trivedes i næsten 4 milliarder år. Disse resultater skal nås gennem integration af højpræcisions isotop analyser af meteoritter, stjerne udviklingsteori, astrofysiske modeller og astronomiske observationer

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC)
Centerleder:Professor Carsten Rahbek
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2010 - 2019
Samlet bevilling:111,0 mio. kr
Årgang:6. ansøgningsrunde

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima søger at afdække, beskrive og forklare temporale og rumlige mønstre i den biologiske variation. Centeret integrerer terrestrisk og marin forskning i et tværfagligt forskningsprogram, som omhandler fundamentale spørgsmål om oprindelse, opretholdelse, bevaring og fremtid af liv og biologisk diversitet på jorden.

Centrets forskning

  • Hvordan den rumlige stor-skala fordeling af biologisk diversitet på jorden kan forklares ud fra principperne i evolution, økologi og historiske tilfældigheder
  • Hvordan evolutionære og økografiske principper, data og viden kan bruges til at udvikle robust, videnskabsbaserede strategier for forvaltning af biologisk diversitet i dag og i fremtiden
  • Hvordan påvirker klimaet som hovedfaktor distributionen af liv på jorden i fortiden, i dag og i fremtiden (givet arealanvendelse og klimaændringer)
  • Hvordan artsspecifikke højkvalitetsdata og viden om evolution, naturhistorie og artsbiologi kan forbedre vores dybgående forståelse af livet og organismers virke på jorden
Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM)
Centerleder:Professor Jørgen Ellegaard Andersen
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2009 - 2019
Samlet bevilling:89,2 mio. kr.
Årgang:6. ansøgningsrunde

QGM går i dybden med matematiske modeller for kvantefeltteorier. Ambitionen er at skabe et matematisk fundament for nogle af fysikernes kvantefeltteorier – og dermed nå et skridt dybere ind i forståelsen af universet.

Nok går jorden ikke under, når partikelacceleratoren i CERN sender proton-strømme af sted, men standardmodellen inden for partikelfysikken, der forudsiger de eksperimentelle resultater, er der ikke en matematisk præcis definition af. Ved brug af kvante-geometri af forskellige modulirum studerer vi egenskaber af lignede teorier, som har en matematisk fuldstændig præcis formulering, forklarer centerets leder, Jørgen Ellegaard Andersen.

Helt centralt for forskernes arbejde er netop kvantegeometri, som er baseret på kvanticering ud fra geometriske metoder, og modulirum er de geometriske nøgleobjekter. Studierne af tre-dimensionelle rumformer har tilmed anvendelsesmuligheder i forhold til forskningen i proteinfoldning inden for biologi.

Center for Materialekrystallografi (CMC)
Centerleder:Professor Bo Brummerstedt Iversen
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2010 - 2019
Samlet bevilling:105,1 mio. kr
Årgang:6. ansøgningsrunde

Forskningen inden for Center for Materialekrystallografi retter sig imod at øge vores forståelse af de molekylære vekselvirkninger, der ligger til grund for den fundamentale opbygning af krystallinske materialer, for derigennem at forstå deres fysiske og kemiske egenskaber. I denne henseende fokuseres der bl.a. på at måle strukturer af magnetiske krystaller der bestråles med UV laser-lys, såkaldt foto-exciterede strukturer, med henblik på at udvikle nye materialer til datalagring. Et andet projekt beskæftiger sig med at lave ”live”-optagelser af hvordan nanokrystaller dannes og gror ud af en kemisk reaktion. Dette vil være en umådelig hjælp til fremstilling af funktionelle nanomaterialer til f.eks. solceller, fremtidens batterier, termoelektrika, brændselsceller og katalysatorer. Man håber også på at kunne afdække detaljerne i hvorledes molekyler vekselvirker når de spontant danner ordnede strukturer, det såkaldte ”self-assembly” fænomen. Og meget mere.

Center for Symmetri og Deformation (SYM)
Centerleder:Professor Jesper Grodal
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2010 - 2019
Samlet bevilling:90,1 mio. kr.
Årgang:6. ansøgningsrunde

Centrets mål er at forstå matematikken bag symmetri og deformation.
Symmetri er et af de mest fundamentale begreber i naturen: I fysik giver symmetri anledning til bevarelseslove, i kemi fastlægger den strukturen af molekyler, og i evolutionær biologi, såvel som i andre af livets aspekter, ligger symmetri ofte bag begrebet skønhed.
Symmetri af geometriske objekter er dog ikke stabilt under deformation: Mens en almindelig kugle er symmetrisk under rotation og reflektion, forsvinder disse symmetrier under selv små deformationer. På centret ønsker vi at løse dette ved at studere symmetri i en deformationsinvariant kontekst, hvor vi kombinerer de matematiske discipliner gruppeteori, topologi, og ikke-kommutativ geometri.
Center for Symmetri og Deformation befinder sig på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet og ledes af professor Jesper Grodal. På vores hjemmeside http://sym.math.ku.dk er der mere information om centret.

Center for Particle Physics (DISCOVERY)
Centerleder:Lektor Peter H. Hansen
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2010-2019
Samlet bevilling:80,0 mio. kr.
Årgang:6. ansøgningsrunde

DISCOVERY, Center forPartikelfysik, udforsker fundamentale spørgsmål indenfor partikelfysik og kosmologi såsom:

  • Hvordan blev Universet som vi kender det skabt? (Hvilket såkaldt inflationsscenarie fandt sted i den første brøkdel af et sekund? Hvad skete der i “kvark-gluon-plasma” æraen?)
  • Hvad er grunden til det observerede massespektrum af elementarpartikler?
  • Hvordan kan partikelfysikken komme til at stemme med eksistensen af mørkt stof?

Centret deltager igennem sine medlemsgrupper i to nye store internationale projekter som vil forsyne os med med ekstraordinær ny viden om disse spørgsmål. Disse projekter er ESAs PLANCK sattelit og CERNs LHC partikelaccelerator.

Centret er et samarbejde mellem de eksperimentelle og teoretiske partikelfysikgrupper ved Niels Bohr Institutet.

Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE)
Centerleder:Professor Dorthe Berntsen
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2010 - 2019
Samlet bevilling:84,0 mio. kr.
Årgang:6. ansøgningsrunde

Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning – CON AMORE – har til huse på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og er ledet af professor Dorthe Berntsen.

Selvbiografisk hukommelse er evnen til at huske begivenheder fra den personlige fortid og forestille sig mulige begivenheder i den personlige fremtid.

Vort formål er at studere selvbiografisk hukommelse fra et biologisk til et kulturelt niveau, fra spædbørn til ældre, i raske personer såvel som i kliniske forstyrrelser.

Centrale projekter:

  • Erindringer og fremtidsforestillinger, som opstår voluntært og involuntært
  • Hvorledes kulturelt overleverede skemaer for tid strukturerer den personlige tidshorisont
  • Udviklingen af selvbiografisk hukommelse i spædbarnsalder og barndom i sammenhæng med tilegnelsen af sprog og kulturelle tidsskemaer
  • Selvbiografisk hukommelse i vigtige kliniske forstyrrelser, herunder involuntære erindringer om traumatiske oplevelser i PTSD og beskadigede selvbiografiske hukommelsesfunktioner ved hjerneskader
Center for GeoGenetik
Centerleder:Professor Eske Willerslev
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2009 - 2019
Samlet bevilling:100,4 mio. kr.
Årgang:6. ansøgningsrunde

Molekylærbiologerne kigger på gammel dna – hentet fra bl.a. kvartærzoologernes samlinger. Geologerne ser på, hvordan klimaet har formet landskabet. Og arkæologerne putter en historisk ramme omkring det hele. Fra hver sit udgangspunkt forsker og fortæller videnskabsfolkene fra centret tilsammen de store fælles historier i livets udvikling og afvikling indenfor de sidste par hundrede tusinde år.

Nøgleordene for vores arbejde er fossil dna, masseuddøen, klimaforandringer og menneskets indvandringer. Vi vil gerne punktere gamle myter – og komme med bedre forklaringer på nogle af de helt store spørgsmål i menneskets og dyrenes udvikling.

Vi arbejder især i Arktis og Nordamerika, men sejler gerne 14 dage gennem Sydatlantens bølger for at nå til isolerede øer som Tristan da Cunha. Ud over andre forskere i Danmark har vi samarbejdspartnere i bl.a. USA, Kina, Canada, Rusland og Chile.

Centre for Particle Physics Phenomenology (CP3-Origins)
Centerleder:Professor Francesco Sannino
Institution:Syddansk Universitet
Bevillingsperiode:2009 - 2019
Samlet bevilling:80,0 mio. kr.
Årgang:6. ansøgningsrunde

Center-snapshot
Grundforskningscentret, Particle Physics Phenomenology (CP3-Origins, http://cp3-origins.dk/) åbnede den 1. september 2009 ved Syddansk Universitet i Odense. Centret tæller per 1. marts 2010 seks erfarne forskere, to postdocs, tre PhD-studerende, fire masterstuderende, en centeradministrator og en IT-ansat. Centret har desuden en bestyrelse bestående af seks internationalt anerkendte forskere.

Mål
CP3-Origins er målrettet mod at udnytte eksperimen-telle resultater, supercomputere og centrets teoretiske ekspertise til at foretage det næste kvantespring indenfor partikelfysik: “At afdække massens oprindelse for alle elementær-partikler.”
Vi vil også bidrage til forskningen i andre relevante udfordringer: Forståelsen af fasediagrammet for de stærke vekselvirkningsteorier samt oprindelsen af lyst og mørkt stof i Universet.
Centret er designet til at dække strategiske områder af forskningen i problematikkerne omkring massens oprindelse:

  • Electroweak Symmetry Breaking
  • Dark Matter
  • Flavour and matter/antimatter asymmetry
  • Strong Interactions
Center for Membranpumper i Celler og Sygdom (PUMPKIN)
Centerleder:Professor Poul Nissen
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2007 - 2017
Samlet bevilling:106,2 mio. kr.
Årgang:5. ansøgningsrunde

Center for Membranpumper i Celler og Sygdom (PUMPKIN) udfører strukturelle og funktionelle studier af P-type ATPaser – en stor familie af membranpumper af central betydning i alle livsformer. Centret aktiviteter følger i sporet af nobelpristager Jens Chr. Skous opdagelse og banebrydende studier af natrium-kaliumpumpen.

PUMPKIN integrerer flere tilgangsvinkler, som spænder fra molekylære til fysiologiske studier – struktur og funktionsstudier af pumper danner grundlag for nye ideer om deres rolle i systembiologi og fysiologi, mens sygdomsorienterede studier udforsker patofysiologiske mekanismer på molekylært niveau. Et afgørende gennembrud opnåedes i december 2007, hvor tre samtidige artikler og et forsidetema publiceredes i tidsskriftet Nature om struktur og funktion af natrium-kaliumpumpen, kalciumpumpen og protonpumpen.

Entrepeneurship afledt af PUMPKIN forskning har ført til den succesfulde drug discovery virksomhed Pcovery (www.pcovery.com). Kommunikationsaktiviteter omfatter populærvidenskabelig formidling, kunstprojekter og skoleundervisning.

Center for Massive Data Algoritmer (MADALGO)
Centerleder:Professor Lars Arge
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2007 - 2017
Samlet bevilling:72,5 mio. kr.
Årgang:5. ansøgningsrunde

Computere er allestedsnærværende og vores samfund er blevet meget ”data drevet”. Vi forventer i stigende grad at have adgang til og at kunne behandle store datasæt overalt og til enhver tid, og videnskabelige og kommercielle applikationer behandler i stigende grad meget store datamængder. De øgede datamængder har imidlertid blotlagt mangler ved eksisterende software; ofte bliver det tilgængelige data ikke udnyttet fuldt ud, simpelthen fordi det ikke kan behandles hurtigt nok. En af grundene til dette er, at de problemløsningsmetoder – de algoritmer – der ligger til grund for softwaren ikke er hensigtsmæssige i store datasæt applikationer. Et af hovedproblemerne er at traditionel algoritme-teori er mangelfuld ift. moderne forskelligartede computere. Målet med MADALGO er at afhjælpe denne situation ved at videreudvikle grundlæggende algoritme-teori, og samtidig være en katalysator for tværfagligt samarbejde ifm. udfordringer med håndtering af store kommercielle og videnskabelige datasæt.

Center for Is og Klima
Centerleder:Professor Dorthe Dahl-Jensen
Institution:Københavns Universitet
Bevillingsperiode:2007 - 2017
Samlet bevilling:115,9 mio. kr.
Årgang:5. ansøgningsrunde

Den stigende mængde drivhusgasser i atmosfæren er ved at ændre Jordens klima afgørende. Den forventede stigning i temperatur vil betyde afsmeltning fra den grønlandske Indlandsis, hvilket kan medføre vandstandsstigninger på flere meter i fremtiden. Hvis vi skal kunne forudsige fremtidens klima, er der et presserende behov for at forbedre kendskabet til og forståelsen af fortidens klima.

Iskerner er kilde til omfattende viden om fortidens klima. Målinger af isens indhold af urenheder og luftbobler gør det muligt at undersøge fortidens atmosfære, have og iskapper med høj detaljerigdom. Centerets vision er at bidrage afgørende til forståelsen af klimaet i den nuværende og tidligere varme mellemistider ved at analysere iskerner, måle drivhusgasindhold og indhold af urenheder og udvikle iskappe- og klimamodeller til at afkode observationerne af fortidens klimaforhold. Herved bidrager vi til at forbedre forståelsen af klimasystemets dynamik, og evnen til at forudsige iskappernes og klimasystemmets reaktion på den globale opvarmning.

Center for DNA Nanoteknologi (CDNA)
Centerleder:Professor Kurt Vesterager Gothelf
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2007 - 2017
Samlet bevilling:94,5 mio. kr.
Årgang:5. ansøgningsrunde

Ved Center for DNA-Nanoteknologi (CDNA) er målet at løse et af nanoteknologiens største problemer: at konstruere systemer med byggesten på nanometer størrelse. Forskere ved CDNA forsøger at løse problemet ved at bruge naturens informationsmolekyle, DNA, til at samle nano-størrelse byggesten og på den måde styre byggeprocessen. DNA kan programmeres, og ved at hæfte DNA på nanobyggestenene kan de kodes til at selv-samle til de ønskede strukturer.

Vi har fokus både på helt fundamentale selv-samlingsprincipper (Science 2008) og på langt mere komplekse systemer, hvor enheder på op til 500.000 atomer samles. Ved den såkaldte DNA-origamiteknik har vi fremstillet en DNA-kasse med et låg, der kan kontrolleres (Nature 2009), og vi har demonstreret, at DNA-origami kan anvendes til at studere kemiske reaktioner af individuelle molekyler (Nature Nanotechnology, 2010). Centeret er interdisciplinært og består af forskere fra kemi, molekylærbiologi og fysik ved iNANO på Aarhus Universitet og involverer også to forskergrupper fra USA.

Center for Kulhydratgenkendelse og -signalering (CARB)
Centerleder:Professor Jens Stougaard
Institution:Aarhus Universitet
Bevillingsperiode:2007 - 2017
Samlet bevilling:90,5 mio. kr.
Årgang:5. ansøgningsrunde

Centret er placeret ved Aarhus Universitet og består af en række forskningsgrupper fra Aarhus og Københavns Universiteter, Universitetet i Leiden Holland og Otago Universitet i New Zealand. Formålet med centrets forskning er at bestemme de strukturelle egenskaber, der er bestemmende for genkendelsen af komplekse polysaccharider og ligand-receptor interaktioners betydning for forholdet mellem forskellige celler og organismer. Vort mål er at forstå interaktionerne mellem celler og organismer ved at undersøge betydningen af polysaccharider på celleoverflader. Derudover undersøges polysaccharidernes rolle som signalmolekyler i den komplekse interaktion mellem organismer. Som modelorganismer anvender centret zebrafisk og bælgplanten Lotus japonicus (kællingetand). Begge modelorganismer anvendes ligeledes til at studere deres interaktioner med patogene mikroorganismer som for eksempel salmonella og symbiotiske mikroorganismer som jordbundsbakterien Mesorhizobium loti.