Niels Bohr Professor John McGrath modtager Erik Strömgren Medalje

Forskning i hjernens udvikling og skizofreni har medført international anerkendelse til Niels Bohr Professor John McGrath. I november modtog den britiske professor Erik Strömgren Medaljen ved 2017’s Strömgren symposie og ”D vitamin og mental sundhed”-forelæsninger ved Aarhus Universitetshospital i Risskov.

Om sin medaljemodtagelse udtaler McGrath, “Det er en stor ære at modtage Erik Strömgren Medaljen – det er en top international pris, hvilket er meget prestigefyldt i vores felt. Mange af de største navne inden for psykiatrisk forskning har fået medaljen”.

Strömgren-symposiet 2017 fejrer ligeledes at Professor John McGrath har modtaget et femårigt Niels Bohr Professorat, hvilket Danmarks Grundforskningsfond har støttet med 30 mio. DKK. John McGraths forskning fokuserer på årsager, effekter og mønstre i skizofreni. Sammen med sit team undersøger han, hvorledes en lav mængde af D vitamin i gravide kvinder kan påvirke hjernens udvikling hos spædbørn og forøge risikoen for skizofreni senere i livet.

I forbindelse med sin medaljemodtagelse ved årets Strömgren-symposie afholdte McGrath forelæsning om ”Prænatal vitamin D-mangel og risiko for neuro-udviklingsmæssige lidelser”. John McGrath er den 22. modtager af den internationale pris, som blev uddelt første gang i 1979.

Læs mere om medaljemodtagelsen og se flere billeder på Aarhus Universitets hjemmeside her



Nyhedsbrev