Open Access to Data – DG’s årsmøde anno 2017

Danmarks Grundforskningsfond holdte sit årlige møde for forskningspolitiske interessenter og DG bevillingshavere den 3. november 2017. Emnet for mødet var ”åbne data”.

Fondens anbefaling er, er alle interessenter samarbejder om at udvikle en gennemtænkt strategi for åbne data, som tager udgangspunkt i et mål om, at initiativer på området skal styrke forskningen og på samme tid sikre den enkelte forskers muligheder. Årsmødet var planlagt med en række indlæg med både udenlandske erfaringer (Wellcome Trust, Wallenberg Foundation), erfaringer fra fondens centre inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, samt forskningspolitiske aktører. Disse til en drøftelse af, hvordan vi – med udgangspunkt i forskernes erfaringer – løser de betydelige udfordringer, der hersker i forbindelse med finansiering og vedligeholdelse af databaserne.

Fondens mødeoplæg, Open Access to Data – It’s not that Simpleslog tonen an for en kritisk analytisk stillingtagen til emnet. Den politisk set enkle holdning om, at åbne data per definition er godt, er ikke gangbar – dertil er der for mange udfordringer, som vi ikke kan lukke øjnene for.

Professor Liselotte Højgaard, formand for DGs bestyrelse åbnede mødet med en appel om, at alle stakeholdere arbejder sammen om at øge adgang til data på en klog måde. Først og fremmest skal vi lytte til dem, der ved noget om tilvejebringelse, deling, opbevaring og genbrug af data, som er forskerne og data managers. Når vi spørger dem om muligheder og udfordringer med åbne data, er det karakteristisk, at listen over udfordringer er mere end dobbelt så lang, som listen over muligheder.

Læs mere om fondens årsmøde og Open Data-debatten på videnskab.dk.

”Den digitale revolution er en exceptionel mulighed for at løfte forskningskvaliteten, men en udfordring at udnytte klogt. Én udfordring er at sikre den individuelle forsker, som indsamler data, en fair behandling, og samtidigt åbne data så samfundet som helhed har størst muligt gavn af dem”, udtalte professor Liselotte Højgaard.

Uddannelses- og  forskningsminister Søren Pind advokerede for, at vi undersøger hvilke incitamenter, der får forskere til at dele data, og med det som udgangspunkt gør det interessant at dele data. Ministeren delte fondens holdning om at tilgå spørgsmålet om åbne data på en kritisk måde.

En af de udfordringer, professor Søren-Peter Olesen, direktør for DG, fremhævede i sit indlæg om fondens Open Data Survey, er, at tidsskrifterne i vid udstrækning anmoder om rådata i forbindelse med publicering og offentliggør disse som supplementary data. Det er ikke ideelt, at tidsskrifterne på denne måde kommer til at eje data.

Hvad er data og hvordan får vi viden ud af data?
”It is infinitely easier to generate data than to get knowledge out of it” – professor Mathias Uhlén, Wallenberg Center for Protein Research.

Er disse potteskår data? Ja, det er de, og selvom potteskår ikke er det første, man tænkter på i forbindelse med data, illustrerer billedet af de utallige potteskår mange af de udfordringer, der er forbundet med indsamling, deling og opbevaring af data i almindelighed. Alene antallet af potteskårene på billedet fortæller os, hvilke ressourcer der går ind i at annotere hvert skår og opbevare dem og digitalisere dem på en måde, så andre kan få noget meningsfuldt ud af dem. Det gælder for data generelt.

I forbindelse med et udgravningsprojekt i Jaresh er over en million skår blevet registreret og data vil blive gjort åbent tilgængelige sammen med publicering af resultaterne fra projektet, som ledes af professor Rubina Raja, Center for Urbane Netværksudviklinger.

Hvem ejer data og hvem skal betale for opbevaring af data?

”Sharing was always upon us, digitalization just makes it easier, and unfortunately endless” – rektor for Københavns Universitet Henrik C. Wegener. I sit indlæg på årsmødet understregede rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, at universiteternes vigtigste opgave er, at skabe de bedste rammebetingelser for forskning og forskere. I gamle dage ville det sige at etablere og drive biblioteker, og i dag er det i en hvis forstand det samme; nemlig at digitalisere information/data og etablere high performance faciliteter til databehandling. Den altoverskyggende udfordring er udgiften hertil. Wegener ser ikke umiddelbare fordele ved at være ”first-mover” på området, ikke mindst fordi risikoen for at fejl-investere skræmmer.

 

It’s not that simple
Også direktør for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Hans Müller Pedersen, tilsluttede sig mødets mantra It’s not that simple. Styrelsen ser frem til konklusionerne fra sin cost benefit analyse af indførelse af FAIR data i Danmark, og analysen kommer sammen med Grundforskningsfondens survey til at danne udgangspunkt for Uddannelses- og forskningsministeriets videre arbejde med open science.

Mulighederne for dansk forskning og innovation
Både Lia Leffland, ATV, og Linus Jönnson, Lundbeck, fremhævede at danske data er af meget høj kvalitet og at der heri ligger et uudnyttet potentiale for dansk forskning og innovation. Lia Leffland understregede, at DG’s Centers of Excellence bør have en førende rolle i forhold til at forberede ph.d.’ere og postdocs til gå ud i virksomhederne, hvor data er penge, og hvor de kan bidrage til at øge det innovative niveau og indtjeningen med deres højtspecialiserede viden.

Motivation er nøgleordet
Paneldebatten rundede årsmødet af med at konkludere, at motivation er nøglen til at få mere højkvalitets-forskning ud af at dele data. Der skal gøres en kollaborativ indsats for at mindske barriererne; udfordringer med langsigtet finansiering og opbevaring af data, ligesom vi skal kunne skelne mellem forskellig slags data og forstå at behovene til dels er afhængige af fagområderne.