DG-finanserede astrofysikere spiller central rolle i sensationel rumopdagelse

Den 17. august i år var forskere fra Niels Bohr Instituttet ved at få eftermiddagskaffen i den gale hals. Klokken 14.41 dansk tid skete nemlig det, astrofysikerne fra Center for Transient Astrofysik og Dark Cosmology Centre (DARK) kun har turdet håbe på: Tre af Jordens mest følsomme målestationer opfangede for første gang tyngdebølgerne samt lyset fra sammenstødet mellem to neutronstjerner, hvilket resulterede i dannelsen af en kilonova.

Med kombinationen af tyngdebølger og klassisk astronomi lykkedes det astronomerne at udregne både afstanden til galaksen samt den hastighed, hvormed den bevæger sig væk fra os som resultat af universitets udvidelse. Begivenheden markerer dermed tidspunktet, hvorpå astrofysikere for første gang har succes med at kombinere signalet fra tyngdebølge-detektorer med data fra teleskoper, som måler elektromagnetisk stråling. Med andre ord er det første gang i historien, at mennesker har succes med at måle både lyd og lys fra samme hændelse i rummet.

”Det her er en kæmpemæssig opdagelse, som åbner et nyt vindue til udforskningen af universet. Vi har endelig forbundet de to forskellige måder at kigge på universet ved at observere den samme hændelse både i lys og i gravitationsbølger. Det i sig selv gør det her til en milepæl” udtaler DG-finansieret Niels Bohr professor Enrico Ramirez-Ruiz, Center for Transient Astrofysik, som har spillet en central rolle i at levere den teoretiske ramme for de nye observationer og databehandlingen heraf. Ramirez-Ruiz var desuden en del af det forskerhold, der først fik øje på kilonovaen 11 timer efter de to neutronstjerne bragede sammen. Dette skete på den sidste dag på en seks dages workshop, som blev holdt på Niels Bohr Instituttet i regi af Raminez-Ruizs Niels Bohr Professorat.

(Illustration: ESO)

Den banebrydende opdagelse indleder en helt ny æra inden for astronomien, og den har samtidig betydning for menneskets forståelse af og svar på en af videnskabens store gåder: Hvordan de tungeste grundstoffer i universet er blevet til.

 

 

”Vi kunne se, at kilonovaen gik fra at være blå til at være rød. Det kan den kun, hvis der bliver dannet tunge grundstoffer. Det er altså i sammenstødet mellem neutronstjerner, vi har fået dannet de tungeste grundstoffer, vi har på Jorden i dag. Det er helt grundlæggende videnskab og vildt spændende” udtaler professor Jens Hjorth, der blev centerleder for DARK allerede tilbage i 2005, hvor DG bevilgede 65 og senere yderligere 49 millioner kroner til etablering af centret.

Hidtil har man kun med sikkerhed vidst, at de tre letteste grundstoffer brint, helium og litium blev skabt ved ’The Big Bang’. Hvordan de andre grundstoffer, og især de tungeste som guld og platin er blevet dannet, er man nu kommet meget nærmere.

Du kan læse mere om opdagelserne på Niels Bohr Instituttets hjemmeside:

Neutronstjernernes sammenstød rystede universet

Astronomerne har fået en ekstra sans