Grundforskningsfonden sætter fokus på talentudvikling og de afgørende øjeblikke i forskerkarrieren

Onsdag den 11. oktober indbød Danmarks Grundforskningsfond i samarbejde med Carlsbergfondet til et netværksmøde for forskningsfinansierende fonde og råd. Mødet havde temaet Afgørende øjeblikke og kvantespring og satte fokus på hvordan fondene og universiteterne kan styrke puljen af yngre talentfulde forskere.
Baggrunden for årets tema er, at det danske system for forskningsfinansiering spiller en central rolle ved identifikation og finansiering af de mest talentfulde unge forskere, og ved opbygningen af en selvstændig forskningskultur blandt disse spydspidser i vækstlaget.
Bestyrelsesformand Liselotte Højgaard slog i sin åbningstale fast, at der politisk og økonomisk er brug for et langsigtet engagement i dansk forskning, hvis ikke man skal sætte den danske forskningssucces over styr. Højgaard peger på at DI og CO-industris visionære forsknings- og innovationspolitiske oplæg ’Forskning for fremtiden’ tegner et klart billede af de ønskede tiltag. Højgaard opfordrer forskningssektorens interessenter til at arbejde for at forskningens centrale rolle i samfundet bliver tydelig for både den brede befolkning og regeringens top.
I programmets første del holdt fire succesfulde yngre forskere fra forskellige forskningsområder oplæg om de faktorer og begivenheder, der har været personligt definerende for at de valgte forskervejen og fik succes som forskere.
Uddannelsesinstitutionerne bør danne ramme om inspirerende møder mellem studerende og forskere var en pointe fra Dorthe Ravnsbæk, lektor i kemi ved Syddansk Universitet. Ravnsbæk har selv oplevet hvordan møder med inspirerende lærere, vejledere og ældre forskere op gennem uddannelsessystemet har været afgørende for at forstærke hendes indre motivation til at turde gå helt nye veje indenfor kemi.
Lektor i historie, Nina Javette Koefoed fra Aarhus Universitet kunne fortælle om vigtigheden af at indgå i forskningsnetværk. Tilknytningen til en række humanistiske forskningsnetværk har haft betydning for at Koefoed i første omgang valgte forskervejen, og kunne holde fast i en forskerkarriere på et højt niveau gennem en krævende, langvarig periode med alvorlige udfordringer.
For Professor Martin Bizzarro, centerleder ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Stjerne og Planetdannelse, kunne erfaringer som elitesportsudøver i ungdommen omsættes til de krav der stilles til en succesfuld forskningskarriere. Som erfaren forskningsleder i dag, forsøger Bizzarro at skabe et mangfoldigt forskningsmiljø – der med en fodboldmetafor – indeholder både forsvarsspillere, midtbanespillere og angribere.
Professor Hans Wandall fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Glykom Analyse lagde også stor vægt på mødet med en mentor på et tidligt tidspunkt i karrieren og fortalte hvordan den personlige glæde ved at gå på opdagelse i ”ukendt land” har været en kraftig motivationsfaktor i hans forskerkarrieren. Han nævnte ligeledes hvordan en række tilfældigheder har spillet afgørende roller i hans karriere.
Mødets anden del havde fokus på de nationale og internationale rammer som institutioner og fondene tilbyder unge forskertalenter.
Professor og rektor på Universitetet i Surrey, G.Q. Max Lu har implementeret sin filosofi for talentudvikling på universitetets forskeruddannelse: En filosofi der betoner høj videnskabelig kvalitet, samarbejde med industrien og udviklingen af mere personlige egenskaber. Han gav en række eksempler herpå fra sin karriere i Asien, Australien og England. Universitetet i Surrey opererer med en model for estimering af universitetets direkte og indirekte virkning på det engelske samfund i form af de stillinger som universitets aktiviteter giver anledning til, som er imponerende.
Det er helt afgørende, at Danmark kan rekruttere de allerbedste hvis vi skal kunne klare os i den globale konkurrence sagde formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher. Besenbacher efterlyser desuden større opmærksomhed på de voldsomme forandringer, der præger vores tid, herunder digitalisering, den 4. industrielle revolution og ’grand challenges’. Blandt tiltagene, der bør tages for at stille Danmark bedre er blandt andet en omorganisering af universiteterne til færre stærkere universiteter.
I et oplæg om fondenes rolle fortalte Grundforskningsfondens direktør Søren-Peter Olesen, at i de godt 10 år der går fra en forsker får sin Ph.d. grad, til vedkommende eventuelt bliver fastansat kommer lønnen fra fondene, som hermed spiller en central rolle i at bestemme hvem der bliver den næste generation af professorer. Det er specielt bevillinger i størrelsen 10 mio. kr. til de erfarne postdocs, der er afgørende for de efterfølgende fastansættelser. Disse bevillinger er meget skævt fordelt mellem fagområderne, og selv om bevillinger fra European Research Council (ERC) på bare 10 år er blevet en meget stor succes, er manglen på Sapere Aude bevillinger her tydelig. I Sverige har Wallenberg Fonden udviklet et program for unge talenter i samarbejde med universiteterne, Wallenberg Academy Fellows. Programmet er inspirerende, men er ikke et bottom-up system som danske forskere værdsætter.
Den efterfølgende diskussion fokuserede på betydningen af at satse på høj kvalitet, unge forskere med gennembrudspotentiale, og hvordan excellent forskning altid leder til positiv påvirkning af samfundet set i brede termer.
Netværksmøderne er en årlig tilbagevendende begivenhed, der samler repræsentanter for alle de større private og offentlige forskningsfinansierende fonde i Danmark og interessenter fra sektoren. Årets møde fandt sted i Carlsberg Akademi, tidligere privatbolig for brygger J.C. Jacobsen og æresbolig for en række danske forskere, heriblandt Niels Bohr.