Påvirker musik hukommelsen? Danmarks største skoletest skal give svaret

fullsizer-002Et nyt landsdækkende eksperiment på børn og unge skal for første gang give svar på, om det at have musikalsk gehør giver en bedre arbejdshukommelse.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Musik i hjernen har udviklet testen på baggrund af tidligere studier med voksne.

Læs mere om Grundforskningscentret Musik i hjernen

“Vi har den her hypotese, fordi vi har lavet nogle studier på meget mindre grupper af voksne, hvor det viste sig, at evnen til at fastholde og håndtere information er bedre hos musikere end hos ikke-musikere,” siger centerleder og professor Peter Vuust.

Hypotesen er, at er man god til rytmik og melodi, er man også god til at huske tal. Denne hypotese skal danske forskere nu teste på 30.000 børn og unge fra 0. klasse til 3.g på landets skoler.

Tag testen via Videnskab.dk

De tidligere studier er publiceret i de videnskabelige tidsskrifter Elsevier samt Psychology of Music og kan læses her og her.