Ny computer bruger DNA-suppe til at regne gangestykker: Centerleder Kurt Gothelf publicerer i Nature Communications

En ny DNA-computer kan gange to tal med hinanden ved at lade DNA-strenge smelte sammen i sit indre. Centerleder Kurt Gothelf fra Center for DNA Nanoteknologi (CDNA) har i samarbejde med fire kinesiske kollegaer fra Shanghai Institute of Applied Physics på Chinese Academy of Sciences udviklet metoden, der udnytter DNAs enorme muligheder for datalagring og kan være et skridt på vejen mod computere, der bekæmper sygdomme.

Læs mere via Videnskab.dk

nature_dna_origami_billede_1_0Det, der gør DNA-computeren og forskningsresultatet opsigtsvækkende, er måden, den når frem til, at 3 gange fire er 12.

I forskningsprojektet, der netop er offentliggjort i en artikel i tidsskriftet Nature Communications, griber gruppen af forskere fat i en opslagsmetode, der er unik for DNA-computere. Svaret finder den ikke ved at beregne, men i stedet ved at lade input (4 og 3) smelte sammen med svaret (12) – rent fysisk.

Se også CDNA forside artikel fra Nature Nanotechnology (udgivet oktober, 2015)

Metoden åbner ifølge forskerne for bedre udnyttelse af det enorme potentiale for datalagring, som DNA-molekylerne indeholder.

kurt gothelf»Med vores system udnytter man hele den informationsmængde, man kan have i DNA-strengen, således at vores system kan behandle langt større mængde af information end andre DNA-baserede systemer,« siger centerleder Kurt Vesterager Gothelf, der er professor på Institut for Kemi på Aarhus Universitet og medforfatter til artiklen.

 

 

Potentialet

Kurt Vesterager Gothelf indrømmer med et grin, at DNA-computerens udregningstider for simple gangestykker ikke kan konkurrere med en almindelig lommeregner eller hovedregning, men det er potentialet, han og resten af forskergruppen har øje for: Hvor almindelige computere må nøjes med at gemme informationer som 1’er og 0’er, kan DNA-molekylerne nemlig rumme langt mere information.

»Hovedpotentialet er, at det med tiden vil kunne bruges til sygdomsbekæmpelse. Man kan programmere celler, der reagerer på omgivelserne, og man kan udvikle biosensorer,« siger Kurt Vesterager Gothelf.

Den mikroskopiske DNA-computer kan for eksempel placeres i en celle og reagere på input fra cellens omgivelser med et output, der frigiver et protein i stedet for at vise resultatet af et gangestykke.

Se mere via Ingeniøren

Via det norske Dagens Næringsliv

Via det tyske Bild der Wissenschaft