Pest inficerede mennesker langt tidligere end hidtil antaget

Pest var almindelig blandt mennesker 3.300 år tidligere, end hvad de historiske kilder fortæller. Det afslører et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell den 22. oktober.

1Ved at sekvensere DNA fra tænder fra mennesker, der levede i Bronzealderen i Europa og Asien, fandt forskerne beviser for, at der allerede var pestinfektioner for 4.800 år siden. Det er bakterien Yersinia pestis, der forårsager sygdommen. Der gik dog endnu ca. et tusinde år, førend bakterien fik de ændringer i generne, der gør, at sygdommen kan spredes via lopper – og dermed blive årsag til pandemier.

Adjunkt Morten Allentoft og professor Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik er nogle af hovedforfattere bag artiklen.

“Vi har bevist, at Y. pestis dukkede op og spredtes meget tidligere, end hvad vi hidtil har troet, og vi har formået at præcisere det tidsinterval, bakterien udviklede sig over”, siger Professor Eske Willerslev. “Opdagelsen ændrer vores syn på, hvornår og hvordan pesten influerede mennesket og åbner nye muligheder for at studere sygdommes udviklingshistorie”.

I et nyligt populationsgenetisk studie af bronzealdermennesker (ca. 3.000 – 1.500 f.Kr.) fra Europa og Centralasien viste gruppen, at Bronzealderen var en meget dynamisk periode, der omfattede store folkevandringer af afgørende betydning for nutidens demografiske og genetiske struktur i Europa og Asien. Men årsagen til disse migrationer manglede.

CoverSuggestion2“Et af de scenarier, vi diskuterede, var muligheden for, at det var store epidemier, som kunne have været årsag til forandringerne”, siger Morten Allentoft fra Center for GeoGenetik. “Måske vandrede folk for at slippe væk fra epidemierne. Eller måske vandrede de for at kolonisere land, som epidemierne havde lagt øde. Kunne det tænkes, at pesten allerede var til stede i mennesket tilbage i forhistorisk tid?”

For at besvare dette spørgsmål, analyserede forskerne 89 milliarder DNA-sekvenser udvundet fra tænderne af 101 mennesker fra Bronzealderen i Asien og Europa. Tænderne kom fra forskellige udgravninger og museumssamlinger. I syv af tænderne, dateret til 2.794-951 f.Kr. (fra tidlig Bronzealder til Jernalder), fandt forskerne DNA fra pestbakterien. Beregninger afslørede, at den fælles stamform til alle kendte Y. pestis stammer er ca. 5.800 år gammel – et par tusinde år ældre end hvad vi har hidtil har vidst.

“De underliggende evolutionære mekanismer, som skabte Y. pestis, er stadig til stede i dag, og vi kan lære af dette til at forstå, hvordan fremtidige smittekilder kan opstå eller øge deres smittefare”, siger lektor Simon Rasmussen fra Danmarks Tekniske Universitet, en anden af artiklens hovedforfattere. “Derudover ændrer studiet vores historiske forståelse af denne ekstremt vigtige smittekilde og sandsynliggør, at andre pestudbrud, som f.eks. Athens Pest, kunne være forårsaget af Y. pestis”.

Projektet blev finansieret af The European Research Council, Marie Curie Actions of the European Union, Villum Fonden, Københavns Universitet, Danmarks Grundforskningsfond og Lundbeckfonden.

Cell, Rasmussen and Allentoft et al.: “Early Divergent Strains of Yersinia pestis in Eurasia 5,000 Years Ago”

http://dx.doi.org/10.1016/j.cell.2015.10.009