Tidlig antiretroviral behandling forebygger både alvorlige AIDS sygdomme og andre sygdomme hos personer, der lever med HIV. Nye fund viser enorme fordele ved behandling

De banebrydende resultater fra START studiet (The Strategic Timing of Antiretroviral Treatment) vil blive præsenteret på den internationale HIV/AIDS-konference, 8. International AIDS Society Conference on HIV Pathogenesis, Treatment and Prevention, i Vancouver mandag d. 20. juli. Professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet og Københavns Universitet holder præsentationen, som efterfølges af en paneldebat, hvor centrale interessenter fra PEPFAR, WHO og The Global Fund vil diskutere de vidtrækkende implikationer af resultaterne. Resultaterne publiceres i dag i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

Resultaterne af studiet viser, som det første studie i historien, at tidlig antiretroviral behandling forbedrer prognosen for HIV-smittede.

For mere information omkring START studiet se Spørgsmål og Svar under National Institutes of Health (NIH) og CHIP, Rigshospitalet, Københavns Universitet : http://www.cphiv.dk/Ongoing-Studies/START/NEWS

Kontakt Dorthe Raben for yderligere spørgsmål: dorthe.raben@regionh.dk , +45 61708260



Nyhedsbrev