Centerleder Rubina Raja værner om Syriens største antikke kulturarv

Grundforskningscentret UrbNet med professor Rubina Raja i spidsen forsker i, hvordan urbane netværk var katalysator for udviklingen af samfund i middelalder og oldtid.Dr. Rubina RajaAssociate professorSection for Classical Archaeology

Forskningen involverer blandt andet oldtidsbyen Palmyra i Syrien, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Byen er blevet plyndret og delvist hærget af Islamisk Stat, men i søndags blev IS fortrængt og det forskningsprojekt, der begyndte som databaseregistrering af palmyrenske gravskulpturer får nu en kulturarvsbeskyttende effekt.

Læs Dansk arkæolog holder snor i stjålen syrisk kulturarv (fra Kristelig Dagblad)
Portrætforskning er et af professor Rubina Raja’s kerneforskningsområder. De sidste tre et halvt år har hun stået i spidsen for et kollektivt forskningsprojekt, der har opbygget et korpus over de palmyrenske gravportrætter fra den romerske periode.

Palmyra portræt projektet

Denne gruppe af materiale er det største korpus af portrætter uden for Rom selv. Portrætterne giver indblik hvorledes urbane netværk strakte sig langt ud over det materielle (objekterne/genstandene), men ligeledes indbefattede udvekslingen og videreudviklingen af ideer. På den måde føder Palmyra projektet direkte ind i det bredere UrbNet-centers forskning. I Palmyra blev portrætterne omfortolket så de reflekterede de lokale ideer om selvrepræsentation.

Aktuelt står Professor Rubina Raja endvidere bag en særudstilling om Palmyra projektet, der vises på Antikmuseet i Aarhus.

Se Rubina Raja i dokumentar om Palmyra

Ny Carlsberg Glyptotekets samling af skulpturer fra Palmyra er den næststørste i verden udenfor Syrien.