Åbning af Center for Intelligent Drug Delivery and Sensing Using Microcontainers and Nanomechanics (IDUN)

Der var mange fremmødte den 10. april 2015 hvor det nye grundforskningscenter IDUN officielt slog dørene op.

IDUN vil gøre oral medicinering mere effektivt. Med professor Anja Boisen i spidsen vil centret, der har base på DTU designe containere på kun få mikrometer til oral medicinering. Containerne skal fungere som bittesmå værktøjskasser, designet med indvendige rum til bio-aktive stoffer og udløsningsfunktioner. Tanken er, at containerne skal beskytte de aktive stoffer på vej igennem maven. Nede i tarmen skal containerne hæfte til tarmvæggen og frigive medicin hen over tarmvæggen.

Læs mere via DTU’s hjemmeside

IDUN står for Center for Intelligent Drug Delivery and Sensing Using Microcontainers and Nanomechanics men er også navnet på en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med gyldne æbler og ungdom.

Centeråbningen bød på en række indlæg, herunder fra bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond professor Liselotte Højgaard, der karakteriserede centrets forskning som ”truly daring and high-risk but with the potential for fantastic breakthroughs”. Andre indlæg blev givet af DTU rektor Anders Overgaard Bjarklev, centerleder Anja Boisen, forskningsdirektør hos Novo Nordisk Peter Kurtzhals samt ph.d. studerende ved IDUN Ritika Singh.
Humøret var højt ved den efterfølgende reception, hvor der også var der mulighed for at designe sin egen lille mikro-container



Nyhedsbrev