Åbning af Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) d. 25.3.2015

Åbningen af det nye grundforskningscenter CNAP ved Aalborg Universitet blev fejret onsdag d. 25. marts.

CNAP er etableret på grundlag af en bevilling på 60 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond og professor Thomas Graven-Nielsen skal som centerleder stå i spidsen for forskning i hvordan menneskets smertesystem fungerer. Håbet er at grundforskning i, hvordan smerter påvirker hjernen og centralnervesystemet, på sigt vil kunne bruges til at udvikle bedre behandlingstilbud.

Ikke mindre end hver femte har kroniske smerter, og resultaterne fra CNAPs forskningsarbejde kan derfor forbedre rigtig mange menneskers livskvalitet.

Se mere via CNAPs hjemmside

Talere ved åbningen

Centeråbningen bød på en række veloplagte indlæg fra bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond professor Liselotte Højgaard, rektor ved Aalborg Universitet Per Michael Johansen, centerleder og professor Thomas Graven-Nielsen, professor Brian Cairns, professor Herta Flor og professor Morten Kringelbach. Adjunkt Thorvaldur Skuli Palsson stillede sig til rådighed som forsøgskanin for Liselotte Højgaard og Per Michael Johansen.

Se mere via Nordjyske.dk

Kom med i laboratoriet via DRP4 (kl. 8.10)

Receptionen

Stemningen var livlig ved den efterfølgende reception, hvor Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) og Aalborg Universitet var vært.