Enrico Cappellini fra Center for Geogenetik publicerer i Nature om de særeste dyr, der nogensinde er opdaget

Med ny teknologi har danske forskere været med til at knække en over 100 år gammel gåde om Sydamerikas mest besynderlige pattedyr.


Ved at udvinde proteiner, bevaret i cirka 12.000 år gamle knogler, kan forskerne nu for første gang direkte sammenligne dyrenes slægtskab. De viser, at de er en søstergruppe til de uparrettåede hovdyr som heste, næsehorn og tapirer, der menes at være opstået i det nuværende Asien.

»Det er et banebrydende studium, der viser, hvordan en ny teknik med fossile proteiner kan løse vigtige spørgsmål, hvor man ikke har fossilt DNA,« siger adjunkt Enrico Cappellini ved Center for Geogenetik, Københavns Universitet, som har deltaget i studiet ‘Ancient Proteins Demonstrate South American Ungulates are Laurasiatheres, not Afrotheres’. Studiet er publiceret i den seneste udgave af Nature.

Læs mere om ‘de særeste dyr nogensinde’ via Videnskab.dk