Åbning af Center for Autophagy, Recycling and Disease (CARD)

Åbningen af det nye grundforskningscenter CARD ved Kræftens Bekæmpelse blev fejret onsdag d. 11. marts.

Professor Marja Jäättelä skal som centerleder stå i spidsen for centrets forskning, der vil give os ny viden om kræftcellers styrker og svagheder. Håbet er, at den ny viden kan omsættes til bedre kræftbehandlinger.

“Hvis vi kan aflure kræftcellernes styrker, kan vi også afsløre deres svagheder. På den måde kan forskningen bidrage til at udvikle nye og mere effektive behandlinger, som bedre kan slå kræftceller ihjel uden at skade de raske celler”, fortæller professor Marja Jäättelä fra Kræftens Bekæmpelse.

Se mere via Kræftens Bekæmpelse

Men bevillingen fra Danmarks Grundforskningsfond får Marja Jäättelä mulighed for at udvikle et forsømt område indenfor kræftforskningen. Hun og centrets hold af forskere skal blandt andet undersøge, hvordan fedtstoffer opfører sig i cellernes membraner. Med den viden vi allerede har om cellernes proteiner og gener kommer centrets fokus på fedtstoffer til at bidrage væsentligt til grundforskningen indenfor autofagi – populært sagt cellernes affaldshåndtering. Autofagi er med til at hæmme, at raske celler udvikler kræft, men desværre hjælper autofagi også kræftceller til at overleve. Med øget viden om processerne bag autofagi håber centret at nå væsentligt skridt i kampen mod kræft.

Talerne

Ved åbningen talte formand for Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse, professor Liselotte Højgaard, Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen, vicecenterleder CARD Francesco Cecconi, centerleder Marja Jäättelä og Forskningschef Kræftens Bekæmpelse Jørgen H. Olsen.

Kunstnerisk intermezzo

Talerækken blev smukt afsluttet med musik af Olga Magieres og digtoplæsning af Henrik Nordbrandt.

Receptionen