To DG centerledere modtager EliteForsk-prisen

Professor Lene Oddershede (STEMPHYS) og professor Rubina Raja (UrbNet) modtog årets EliteForsk pris den 26. Februar 2015. Blandt de fem prisvindere var også professor Lasse Heje Pedersen (fra FRIC centret), professor Lars Birkedal og professor Niels Mailand.

læs om EliteForsk prisen her

Se listen over prismodtagere

Se mere via Niels Bohr Institutet

Se mere via FRIC centret her

Det er fem af Danmarks dygtigste forskere, der modtager EliteForsk-prisen 2015 på 1,2 millioner kroner. Heraf er 200.000 kroner en personlig hæderspris, mens 1.000.000 kroner går til forskningsaktiviteter.

 

Priserne blev overrakt af H.K.H. Kronprinsesse Mary den 26. februar på Glyptoteket i København. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen præsenterede vinderne.

– EliteForsk-priserne er ikke kun en anerkendelse af landet dygtigste forskere, det er også en investering i fremtiden. Det er forskning, der skal gøre os klogere på verden og være med til at give svaret på nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Fra behandling af livstruende sygdomme og bedre indsigt i vores kulturarv til nye bæredygtig energiformer, siger Sofie Carsten Nielsen.

Ved EliteForsk konferencen præsenterede professor Liselotte Højgaard, bestyrelsesformand Danmarks Grundforskningsfond fondens 12 nye centerledere.


Fra venstre: Professor og formand for DG’s bestyrelse Liselotte Højgaard, Professor Thomas Graven-Nielsen, Professor Leif Katsuo Oxenløwe, Professor Troels Skrydstrup, Professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, Professor Peter Vuust, Professor Rubina Raja, Professor Kenn Gerdes, Professor Lene Oddershede og Professor Anja Boisen. (Professor Ian D. Hickson, Professor Marja Jäättelä og Professor Jens Lundgren kunne ikke deltage i EliteForsk konferencen på grund af konferencer i udlandet).

DGs sekretariat glæder også over at tidligere kollega Rasmus Sinding Søndergaard modtog et EliteForsk rejsestipendie.