Åbning af Center for Personalized Medicine Managing Infectious Complications in Immune Deficiency (PERSIMUNE) 4.2.2015

Med centerleder Jens Lundgren i spidsen holdt Rigshospitalet åbning på Center for Personalized Medicine Managing Infectious Complications in Immune Deficiency (PERSIMUNE) med udsigt over Parken.

Tribunens fordring “Gør en forskel” stemmer godt overens med centrets ambitioner for de næste 6 år. “Vi rykker op på en helt ny klinge,” lyder det fra centerleder og professor Jens Lundgren, der de næste 6 år skal prøve at forstå de endnu uafklarede mønstre bag immundefekter med Big Data og genteknologi. Jens Lundgren har et hold af fremragende forskere bag sig i det brede projekt, der har alle Rigshospitalets patienter som forskningsplatform.

PERSIMUNE centret kan komme til at gøre en forskel for en kæmpemæssig patientgruppe, nemlig alle dem, der bliver syge af infektioner enten i forbindelse med transplantationer, HIV og kræft og dem der har mere uforklarlige defekter i immunforsvaret. Og forskellen er meget konkret: “det gælder om at forlænge livet for mine patienter”, siger Jens Lundgren.

Talerne

Åbningen af PERSIMUNE centret blev indledt af formand for Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse professor LiseLotte Højgaard, efterfulgt af Ridshospitalets lægelige direktør Jannik Hilsted, regionsrådsmedlem Karin Friis Bach og dekan Ulla Wewer. Jens Lundgren introducerede til centrets forskning og præsenterede centrale forskere, som er tilknyttet centret: Magnus Fontes, Amanda Mocroft, Henrik Sengeløv, Andreas Rostved, Isabelle Lodding, Alvaro Borges og Jens-Ulrik Jensen

Receptionen



Nyhedsbrev