Millionpris til forsker fra center for Kvantegeometri af Modulirum

Den nyetablerede pris, The Breakthrough Prize in Mathematics, tilfalder i år professor Maxim Kontsevich for hans talrige bidrag indenfor ren matematik.

Kontsevich arbejder til daglig ved IHÉS, Paris og er en del af Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM) ved Aarhus Universitet.

The Breakthrough Prize er den mest lukrative akademiske pris i verden med en præmiesum på 3 mio. amerikanske dollar pr. prismodtager.

I 2012 opnåede Maxim Kontsevich en tilsvarende stor anerkendelse, da han modtog prisen Breakthrough Prize in Physics (på daværende tidspunkt kaldet The Fundamental Physics Prize). Dermed er han den første til at modtage begge priser, som gives på baggrund af de videnskabelige resultater, som Maxim Kontsevich har opnået indenfor de to faggrene. Endvidere er Maxim Kontsevich optaget i den komite, som skal uddele prisen næste år.

Læs artikel i New York Times (på engelsk)Læs mere på prisuddelingens hjemmeside (på engelsk)