Torben Heick Jensen modtager ERC Advanced Grant

Professor Torben Heick Jensens forskning i genomekspression, stabilitet og teknologi bliver nu støttet af en Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd.

Torben Heick Jensen er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Hans forskningsområde dækker regulering og kvalitetskontrol af genudtryk både på DNA- og på RNA-niveau. Forskningsgruppen har de seneste 10 år medvirket til at kortlægge molekylære mekanismer, der hjælper til med at sortere bl.a. menneskecellers genudtryk i brugbare produkter, og i produkter der hurtigt skal fjernes for at undgå patologiske tilstande. Forskningens grundvidenskabelige tilgang har derfor umiddelbar biomedicinsk relevans.

Læs mere på Århus Universitets hjemmeside