Ny teknologi fjerner giftstoffer i plantefrø

Mange planter producerer giftstoffer for at forsvare sig mod planteædere og sygdomsangreb. Rapsplanten danner eksempelvis glucosinolater, og derfor kan landmænd kun i begrænset omfang bruge de proteinrige rapsfrø til svine- og hønsefoder. Nu har et forskerhold fra DynaMo under ledelse af professor Barbara Ann Halkier udviklet en metode, der forhindrer uønskede stoffer i at nå frem til de spiselige dele af planten. Forskningsresultaterne er et fornemt eksempel på, at grundforskning kan frembringe resultater, der er direkte anvendelige for samfundet. Gennembruddet er publiceret i Nature.

Læs hele pressemeddelelsen her