Center for Stellar Astrofysik (SAC) publicerer i Science

Astronomer fra det nye Center for Stellar Astrofysik (SAC) har været med til at opdage og undersøge et meget fascinerende planetsystem 1.200 lysår fra Jorden. To planeter – den ene en klippeplanet lidt større end Jorden, den anden en gasplanet på størrelse med Neptun – kredser i bane om deres moderstjerne (Kepler-36) så tæt på hinanden, at de hver gang der er gået 97 døgn holder stævnemøde i rummet, og når de er tættest på hinanden er afstanden under 2 millioner km – hvilket svarer til kun 5 gange afstanden mellem Jorden og Månen. Når det sker, vil planeterne påvirke hinanden og skabe bl.a. store tidevandseffekter på planeternes overflader. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Science.

Læs hele omtalen på Aarhus Universitets hjemmeside