Professor Carsten Rahbek i snak med Miljøminister Ida Auken om betydningen af samspillet mellem forskning og politik

Umiddelbart efter, at Danmark har overtaget EU-formandskabet i 2012 er Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet vært og medarrangør af to workshops om FN’s kommende Biodiversitetspanel IPBES – Intergovernmental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services.

Pro-rektor Thomas Bjørnholm åbnede den første workshop og bød de 85 deltagere velkommen til Københavns Universitet. Efterfølgende holdt Miljøminister Ida Auken en peptalk, der opfordrede forskere og embedsfolk til at få udarbejdet et ambitiøst arbejdsprogram for FN’s biodiversitetspanel. Forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, der til dagligt arbejder med bl.a. biodiversitet, er primus motor som arrangør og deltager i workshoppen og bidrager derved til at forstærke samarbejdet mellem forskningsmiljøet og politikerne. Det er den eneste måde, vi kan få vendt arternes tilbagegang og redde vores økosystemer, sagde Ida Auken i sin tale, hvor hun også opfordrede til, at arbejdsprogrammet blev gjort så enkelt, klart og præcist som overhovedet muligt, så politikere og beslutningstagere er klædt bedst muligt på til at træffe de vigtige og rigtige beslutninger.

I workshoppens ’dinner-talk’ underholdt leder af CMEC, Carsten Rahbek med at forskerne reelt både kan og vil levere den viden som politikerne efterspørger, og gjorde samtidig opmærksom på hvor frontforskningen er ved at ændre den gængse offentlige opfattelse af fx hvordan klima og biodiversitet spiller sammen.

Læs mere på Center for Makroøkologi, Evolution og Klimas hjemmeside