Eugene Polzik får 18 mio. til banebrydende forskning i kvanteoptik

Professor Eugene Polzik, der leder Center for Kvanteoptik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, har modtaget den prestigefyldte forskningsbevilling, Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC. Bevillingen på 18 mio. kr. har en varighed på 5 år.

“Eugene Polzik er en af verdens førende forskere indenfor eksperimentel kvanteoptik og kvantekommunikation. Han har opbygget et meget stærkt forskningsmiljø af højeste kvalitet og udvist kapacitet til at udføre epokegørende ny forskning og opnå banebrydende resultater”, lyder ERC’s begrundelse for tildelingen af Advanced Grant bevillingen.

Læs hele pressemeddelelsen fra Niels Bohr Institutet her