De første jægere i Nordamerika

Ny forskning fastslår, at jagten på mastodonterne går mindst 1.000 år længere tilbage i historien end hidtil fastslået videnskabeligt. Det er professor Eske Willerslev fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet og hans internationale forskerteam, der står bag opdagelsen.

Det er fundet og analysen af en menneskeskabt spydspids i resterne af en nedlagt kæmpeelefant – mastodonten, som er årsag til omskrivningen af forhistorien i Nordamerika.

Spydspidsen, som selv er skåret ud af en mastodont-knogle, blev fundet ved lokaliteten Manis i staten Washington, da arkæologer i slutningen af 70’erne udgravede et nedlagt dyr af slagsen.

Der skulle gå over 30 år før, at Eske Willerslev og hans forskningsteam fik sat årstal på spydspidsen og fik fastslået identiteten af både knoglen og spydspidsen, som havde boret sig ind i et ribben på den nedlagte mastodont.

Læs hele omtalen på centret hjemmeside



Nyhedsbrev