Villum Kann Rasmussens årslegat til Birger Lindberg Møller

Årslegatet, der er på 2.5 mio. kr. og gives til teknisk og naturvidenskabelig forskning, er siden dets indstiftelse i 1984 gået til 24 fremragende danske forskere. Ud af de 24 prismodtagere er ikke færre end 9 tidligere eller nuværende centerledere ved fondens forskningscentre. I sin begrundelse for valg af prismodtageren, skriver Villum Kann Rasmussen Fonden bl.a.: “Birger Lindberg Møller har ydet en meget markant indsats ved opbygningen af et stærkt og internationalt synligt forskningscenter i molekylær plantefysiologi [PlaCe], og han har påtaget sig omfattende opgaver med forskningsledelse, uddannelse af unge forskere, patentering, samarbejde med erhvervsvirksomheder og etablering af spin-off virksomhed. Han har samtidig gjort en forbilledlig indsats for formidling af sine forskning til den brede offentlighed.”

Læs mere om prismodtageren og Center for Molekylær Plantefysiologi her.